Djurs Gospel afholder nytårsappel
Djurs Gospel starter en ny sæson mandag 11. januar på Marienhoffskolen i Ryomgård. Koret, der er startet i regi af Djurs Musik (tidligere Midtdjurs Musikforening) øver hele foråret under ledelse af Jonas Dietmer.
"Det er ikke nødvendig at have nodekendskab. Det vigtigste er lysten og troen på, at man godt kan synge lidt," siger Lars Thyrre Sørensen, bestyrelsesformand i Djurs Musik.
Det koster 400 kroner for en sæson at være med på holdet, der øver cirka 16 mandage i streg med start klokken 19.15.
Lars Thyrre Sørensen håber, at se mange mænd til den første øveaften. Det er ingen hemmelighed, at damerne har været i overtal hidtil, så et par nye smørtenorer vil pynte i koret.