Lastbil tabte ladning med fisk og blokerede vej
Falck folk fra Hillerød måtte bruge fire timer på at rydde Isterødvejen
En ram lugt af fisk hang i aftes ved 20-tiden tungt over Isterødvejen og gjorde oprydningsarbejdet efter en tabt last af fisk fra en lastbil til noget af en prøvelse for de tapre Falck-folk fra Hillerød.
Det skriver
sn.dk.
"Skidtfiskene er formentlig tabt af en lastbil på vej i sydlig retning. Da vi kom til stedet kunne vi konstatere en fem til seks cm tykt lag skidtfisk over en strækning på 500 meter," siger Falcks indsatsleder, Morten Pontoppidan, der tilføjer, at det ikke lykkedes at lokalisere køretøjet som tabte den ildelugtende last og som formetligt et kørt uvidende videre.
Uheldet betød, at Isterødvejen blev lukket mellem frakørslerne ved Overdrevsvejen og Fredensborgvej.
Først omkring midnat var man færdig med at rydde op, feje og salte.