Veninder på 1. klasse

Øregaard-veninderne Line, Mathilde og Louise lukker den danske befolkning ind i deres hverdag i realityserien 'Veninder på 1. klasse'

Artiklens øverste billede
Øregaard-veninderne Line, Louise og Mathilde lukker danskerne ind i deres hverdag i den nye realityserie 'Veninder på 1. klasse'. Foto: Jacob Damkjær Nielsen

Venindekonflikter, kærestesorger, vilde fester og glamourøse shoppeture er hovedingredienserne, når veninderne Line, Mathilde og Louise de kommende torsdag aftener giver seerne på Kanal 4 adgang til deres liv i tre måneder i den nye realityserie 'Veninder på 1. klasse'.
I 'Veninder på 1. klasse' følger kameraerne de tre piger og deres venner, når de udlever deres drømme på byens hotte klubber, store lejligheder, dyre forretninger og restauranter. Kameraerne er med, når pigerne skal tackle udfordringer med job, intriger og kæresteforhold.
18-årige Line er seriens omdrejningspunkt. Hun går til dagligt i 3.g på Øregaard Gymnasium og gik selv til casting på realityprogrammet sidste år. Det lykkedes hende at lokke Øregaard-veninden Mathilde på 18 år og 19-årige Louise med.
"Jeg var solgt til idéen fra begyndelsen. Det handler om at tage en chance, og så må vi se, hvad det fører med sig", siger Line, da Villabyerne møder de tre veninder på Café Jorden Rundt.

Snakken går

Realityprogrammer som 'Singleliv', 'De unge mødre' og 'Paradise Hotel' har aldrig været så populære blandt unge, som de er i øjeblikket. Derfor har pigerne også gjort sig overvejelser inden, de endeligt takkede ja til at lukke den danske befolkning ind i deres hverdag.
"Vi bor i en lille by, hvor alle snakker om alle. Det vil de altid gøre, om man laver sådan noget her, eller man bare er almindelig dødelig", siger Mathilde.
Pigernes venner og veninder har da heller ikke været blege for at komme med kommentarer.
"Folk på vores alder synes nok, det er lidt komisk, at vi gider være med. Det er også fair nok. Vi har selvironi nok til det. Hvis vi ikke havde det, var vi aldrig nogensinde gået ind i det", siger Line.

Klump i halsen

Ifølge pigerne har det ikke været svært at sætte grænser og være sig selv, selv om kameraerne har snurret omkring dem.
"Det er faldet meget naturligt. Men jeg må da indrømme, at der har været episoder, hvor man lige skulle synke en stor klump i halsen", siger Louise.
I har allerede set seriens tre første afsnit, hvad var jeres reaktioner?
"Det var meget mærkeligt. Lige pludselig skal man tage ansvar på en helt anden måde, for de ting man laver. Det har været grænseoverskridende, men spændende", siger Mathilde.
"Ja, det er en helt ny oplevelse på både godt og ondt", tilføjer Louise.
I aften kl. 21 på Kanal 4 vises det første afsnit af 'Veninder på 1. klasse'.
De tre veninder skal se det sammen med vennerne.
"Vi skal være sammen med en masse venner. Og så regner jeg med, at vi skal i byen bagefter og give den gas", lyder det fra Line.
"Ja, vi skal poppe champagnen og spise nogle popcorn", tilføjer Louise.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.