Tyske Eisenach ist nicht nok
Skanderborg ønsker sig en venskabsby fra et engelsktalende land
Tyske Eisenach var den eneste venskabsby, der overlevede kommunesammelægningen i den ny Skanderborg Kommune, men nu åbner kommunen for, at man knytter nye venskabsbånd.
»Samarbejdet med Eisenach giver inspiration begge veje. De har været på Sølund og sender 25 herop til Lys Nat. Vi kan blandt andet følge deres arbejde med byudvikling, turisme og børnepasning, og vi overvejer nu at få yderligere to venskabsbyer, heraf den ene engelsktalende,« siger borgmester Jørgen Gaarde.
Foreløbig er politikerne i tænkeboks, og utraditionnelle forslag er velkomne. Borgmesteren er således åben for to-treårige kontakter i EU-regi, hvor en række byer samarbejder om for eksempel undervisning.