Politiet fældede motorsavstyve
Betjente sad på lur, da gerningsmænd flygtede fra indbrud Skanderborg
Politiet lå på lur og anholdt to mænd, da tyve torsdag aften klokken 20.30 flygtede fra et indbrud i en forretning på Adelgade i Skanderborg. Tyvene slap væk med syv-otte motorsave til en samlet pris på omkring 28.000 kroner, men politiet fik hurtigt et signalement af flugtbilen, en BMW X5, og kort efter tyveriet blev bilen stoppet ved Horsens. I bilen fandt politiet både motorsave og en taske med slagvåben.