Vildt besøg ved vågen

"Dér er den pokkerme. Den står lige derovre og pudser sig".
Begejstringen i mandens stemme er ikke til at tage fejl af. Og kikkerten formår ikke at skjule det brede smil på hans ansigt.
Biolog Thomas Vikstrøm har fået øje på en sjælden gæst ved vågen i Gentofte Sø. Den lille skallesluger, der normalt holder til i fjerne egne som nord-Norge, nord-Sverige og Rusland, står og skutter sig. Lige her, i den lokale kulde, i selskab med en gruppe ænder og blishøns.
"Det er en lokal sensation. Området er attraktivt for skalleslugeren, for her er en stor rigdom af smådyr, f.eks. muslinger og snegle. Hvis ikke den bliver skræmt væk af hundene langs søen - den kommer jo fra øde egne - så kan den godt finde på at blive her, til isen smelter".
Ikke langt fra den eksotiske gæst ligger en mindre klynge ål, formentlig hevet op af det kolde vand af et par måger. En blishøne hakker i kødet. Også et usædvanligt syn.
"De er normalt vegetarer, så den må være sulten", siger biologen, der er Dansk Ornitologisk Forenings lokale 'caretaker'.

Held i uheld

Vi har sat Thomas Vikstrøm stævne ved Gentofte Sø, en af Danmarks reneste søer, for at høre, hvordan den hårde vinter påvirker det righoldige dyreliv.
"Det er klart, at der vil være fugle og andre dyr, der dør, fordi det er svært at finde mad og holde varmen i frosten. Men faktisk er det også en fordel, at det fryser så hårdt. For det gør det muligt for kommunens folk at komme ud på isen. Vi kan se, at de har høstet den ene af holmene ude i søen og dermed genskabt et lysåbent engmiljø. Noget af det, der er allerstørst mangel på i den danske natur", siger han.
Så på den lange bane er det godt, at søen iser til, men det er det vel ikke på den korte bane?
"Nej, det er selvfølgelig svært, især fordi mange af fuglene i løbet af de mange milde vintre har vænnet sig til at blive her i stedet for at tage sydpå. Så bliver de overrasket og har måske lige pludselig ikke kræfter til at tage sydpå. Og det slår da helt sikkert mange af dem ihjel. Men det er ikke et problem for nogle af bestandene, de skal nok komme op igen".
Hvad betyder det for fiskene, at søen stort set er iset til, får de nok ilt?
"Hvis søen ikke bundfryser helt og aldeles, så ligger de i dvale nede på søbunden og klarer sig fint. Hvis der sker en total bundfrysning, kan det gå ud over en del fisk".

Ingen indgreb

Thomas Vikstrøm advarer imod, at man begynder at lave kunstige våger.
"Vi så i vinteren 1978-79, at man vækkede en masse af søens fisk ved at lave kunstige våger til fuglene. Det trak en masse fisk op af dvalen, og de kunne så alligevel ikke få ilt nok. Man endte med at køre tre tons døde fisk væk".
Hvad med fuglene, skal folk fodre dem eller ej?
"Igen kan man sige, at så lidt indgreb som muligt er det bedste. Men jeg synes, det er i orden, at man fodrer. Man skal bare huske, at man gør det for sin egen skyld. For at få den oplevelse, det giver. Selvfølgelig kan man redde nogle fugleindivider, men naturens orden er nu engang, at de svageste bliver sorteret fra. Enten af rovdyr eller af kolde vintre".
Thomas Vikstrøm har flere gode råd til, hvordan fodringen bør foregå.
"Det bør ikke være med det hvideste franskbrød. Der er ikke særlig meget næring til fuglene, og det forurener vandet på grund af fosforindholdet. Hellere lidt grovbrød og oppe på land. Og ikke mere end, at man kan se det blive spist, mens man er der", råder han.