Landsretten skruede op i vandsag
Der er skrevet et nyt kapitel i vandsagen fra Ris, hvor en borger tidligere er idømt 80 dages betinget fængsel for 13 tilfælde af hærværk mod den boring, det lokale vandværk har på hans grund. Grundejeren ankede med krav om frifindelse, men i stedet blev det til en skærpelse. Dommen lyder nu på 90 dage betinget. Den dømte skal desuden betale knapt 68.000 kr i erstatning samt retsomkostninger.