Legeland i Hørning
Hoppeborg og rutschebane, sumobrydning og miniland, junglebane og rodeotyr. Alt det kan opleves i Hørning Hallen i vinterferien
Der er mulighed for at få en god og sjov oplevelse i vinterferien uden at rejse langt væk. Hørning Hallen omdannes til et sandt eventyrland for børn hele ugen. Igen i år er der miniland for de 0-5 årige, og i hallen er der masser af aktiviteter for de store børn.
Legeland har åbent fra klokken 10-17 fra mandag den 15. februar til lørdag den 20. februar. Børn under to år kommer gratis ind, mens børnebilletter kan fåes til 60 kroner om dagen. Voksne koster 20 kroner. Femdagsbillet til børn fåes til 250 kroner. Forsalg fra hallens kontor er begyndt.
Arrangører: Team Hørning HIF Gymnastik, Team Hørning Badminton, Team Hørning Fodbold, Team Hørning Håndbold og Hørning Hallen.