Mand fik en overhaling af politiet
En verbal overhaling og et lift. Det var, hvad en 36-årig mand fik ud af det, da han onsdag klokken 17.49 var på livsfarlig gåtur på motorvejen syd for Hørning. Politiet fik kontakt til manden, der forklarede, at han var på vej til sin kæreste i Stilling. Betjentene kvitterede med kørelejlighed væk fra motorvejen og en kraftig formaning.