Huen er fyldt med succes

Luna Hvid har succes med designerhuer til kvinder, som har mistet deres hår. Hun er ved at komme ind på det amerikanske marker, og hun leder efter ny butik og bolig i Århus

Artiklens øverste billede
Luna Hvid i hendes arbejdsværelse, hvor hun er ved at være udgået for plads til hendes huer til kvinder med hårtab.

For otte år siden fik Luna Hvids svigermor af kræft, og hun døde fem år senere. Det var naturligvis sørgeligt for alle pårørende, men der kom også noget godt ud af forløbet, for Luna Hvid fandt ud af, hvad hun skulle bruge sit liv på.
"Jeg var næsten færdiguddannet designer, og derfor kunne jeg hjælpe min svigermor, som mistede håret under kemobehandlingen. Hun fortalte, at der manglede nogle forskellige huer og tørklæder til kvinder, som mistede håret. Derfor gik jeg i gang med at sy nogle huer, og det var dejligt at kunne hjælpe hende med noget, som gjorde, at hun kunne opretholde sin hverdag, så som at gå på gaden, sove godt og i det hele taget føre et så normalt liv som muligt trods hårtabet."
Hurtigt fik flere kvinder kendskab til Luna Hvids huer. Lunas svigermor mødte nemlig andre kvinder, som led af hårtab. De ville også have de specialdesignede huer, så de begyndte at kime Luna Hvid ned, og meget hurtigt havde hun ordre på flere huer, end hun selv kunne sy.
"Mange af huerne har en "push up" effekt, så man ikke kan se, at vedkommende, der bærer huen, hatten eller tørklædet ikke har noget hår. Det har vist sig, at der er en stor efterspørgsel," fortæller Luna Hvid.

Designer Luna Hvis elsker Frederiksbjerg i Århus C, og hun håber at kunne udvide butikken i dette område.

Udland og nyt showroom

Siden 2006 har Luna Hvis solgt sine beklædningsdele over nettet, og hun har i flere år haft så travlt med at udvikle nye modeller, at hun nu har andre til at sy hendes huer.
"Jeg er nu oppe på at sælge flere tusinde huer om året. Når man er selvstændig er det altid vanskeligt i starten, og jeg har levet af rugbrød indtil nu, men det kan være, at jeg fremover har råd til lidt lagkage. Jeg fik i går min første ordre fra Hong Kong, og jeg er også begyndt at levere til et stort amerikansk hospital, Mount Sinai Medical Center på Manhattan, der udleverer mine huer til kræftramte kvinder. Det er helt vildt!"
Selv om Luna Hvid sælger mest over nettet, kommer mange kvinder også hjem til hende for at prøve de forskellige modeller. Men Luna kunne godt bruge mere plads, og derfor leder hun efter et nyt sted at bo, hvor der er bedre plads til både butik og showroom, og til hende selv og hendes to teenagepiger.
"Jeg elsker Frederiksbjerg med Torvet, latinerstemningen i Jægergårdsgade og alle de små specialbutikker. Det minder mig om Italien, hvor jeg har boet tidligere, så jeg håber virkelig, at jeg kan finde et godt sted her."

Citat "Jeg fik i går min første ordre fra Hong Kong, og jeg er også begyndt at levere til et stort amerikansk hospital, Mount Sinai Medical Center på Manhattan, der udleverer mine huer til kræftramte kvinder. Det er helt vildt!" Luna Hvid, designer

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.