Ole Søbæk afløser Benedikte Kiær
Ole Søbæk fik lige nøjagtig ikke stemmer nok til at komme i regionsrådet ved det forgangne valg. Nu forlader
Når det regner på præsten, drypper det fra tid til anden på degnen. Også i politik.
Derfor afløser det konservative byrådsmedlem Ole Søbæk med omgående virkning gruppeformand Benedikte Kiær i regionsrådet i Region Hovestaden, efter Benedikte Kiær tidligere i dag blev udnævnt til ny socialminister under den store regeringsrokade.
Stolt Søbæk
"Jeg er selvfølgelig utroligt glad for det. Jeg går jo sådan set til valg for at blive valgt. Og jeg glæder mig til at komme igang," siger Ole Søbæk til Lokalavisen.
Han betragter det ikke kun som en personlig udfordring, at han nu kommer til at sidde i regionsrådet:
"Det er også vigtigt for byrådet som sådan. På samme måde, som det er vigtigt, at byrådet i Pia Adelsteen (DF), har et direkte bindeled mellem folketing og byråd, er det også vigtigt, at byrådet har direkte adgang til de organer, der er i Region Hovestaden. Det er helt objektivt godt med en bredere repræsentation," siger ole Søbæk.