Kun få uheld på isglat motorvej
Selv om motorvej E45 efter tirsdagens snefald blev forvandlet til lidt af en skøjtebane, melder politiet kun om få uheld - ingen med personskade. En 33-årig kvinde fra Aabyhøj endte efter et vognbaneskift ved Skanderborg med en tur på taget, og ved Stilling skred en kassevogn ud og blokerede motorvejen for en stund.