MUK'ne kafeer og elektroniske strømninger

Det lokale band Kafka vandt årets MUK og dermed retten til at spille på sommerens Skanderborg Festival

Artiklens øverste billede

For 13. gang i træk blev Morten Børup Skolen i Skanderborg invaderet af unge mennesker en helt almindelig lørdag formiddag. De kom ikke for at terpe tabeller i et klasselokale men for at være sammen, høre musik og hygge. Det er Skanderborg Ungdomsskole der står bag løjerne, de kalder MUK. MUK står for Musikalsk Ungdoms Konkurrence.En konkurrence for unge bands fra hele Midtjylland, der spiller, så sveden driver ned ad panden for at vinde et spillejob på Skanderborg Festival, som er hovedpræmien.

Ingen fulde tosser

Viktoria Wedderkop fra Tebstrup, og Malene Nørskov fra Hørning, har lagt vejen forbi Morten Børup Skolen denne lørdag.
"Det er sjovt at være her med vennerne, og så er der fed musik", fortæller Viktoria Wedderkop. Malene Nørskov fortsætter: "MUK samler folk fra alle mulige forskellige steder. Vi er her også for at støtte Ungdomsskolen, fordi det er blandt andet gennem dem vi kender så mange forskellige folk, og så er det fedt at mødes og holde kontakten", fortæller Viktoria Wedderkop. En ting er de to piger helt enige om: "Det er godt der ikke er alkohol. Så er der ikke nogen fulde tosser der ødelægger det hele", fortæller de med et smil, og smutter hurtigt videre. Der er meget fedt musik der skal høres.

Fint skal det være

Pludselig kommer der fem unge mennesker ind i musikerrummet. De skiller sig ud ved at være helt perfekt klædt på. Skjorten er hvid, butterflyen stram. De fem kalder sig Kafka, og består af Bjørn Graah fra Skanderborg på trommer, Morten Højlund fra Ry på guitar, Julie Bjørnskov fra Skanderborg spiller bas, mens Marie Rousing fra Virring synger. Bag navnet Kafka gemmer der sig en sand miskmask af forskellige genrer. Fra blues mod rock, over lidt elektronisk. Ja selv bandet har svært ved at beskrive deres musik. En ting er dog sikker.
"Det skal sprede glæde, og så skal det helst ikke være noget man har hørt tusind gange før", fortæller Marie Rousing. "Det er første gang vi spiller til MUK, og det er noget helt nyt for os at vi bliver vurderet, så det er vi spændte på", fortsætter Bjørn Graah, de andre nikker.

Gang i den MUK'ne

Hele dagen går der unge mennesker rundt i T-shirts med påskriften "MUK Crew". Det er dem der sørger for at det kun er musikere der kommer om bag ved, det er dem der sælger slik og pizza i den MUK'ne café, kort sagt de er på arbejde. Men det er sjovt. Det fortæller Maj Nielsen fra Skanderborg, og Louise Vognsen fra Tebstrup.
"Vi er her for hyggens skyld. Det er alle mulige folk fra skoler, efterskoler og gymnasier som er med til at arrangere MUK", fortæller de begge to.

Afgørelsens time

De tre dommere, Jakob Moltberg, Mikkel Krohøffer og Stefan P har siddet hele dagen og bedømt de mange bands, der har optrådt. Igen i år har niveauet været ekstremt højt, og der har været hård konkurrence om førstepræmien, og det viser sig at Kafka ikke bare har tøjet i orden, men også har styr på musikken på scenen.
"Overbevisende kendskab til musikken med mange lækre detaljer, og dynamisk samspil", var ordene til Kafka, som blev vinderne af MUK 2010. Rapgruppen Karisma løb med publikumsprisen, anden pladsen gik til Lips mens Den Dynamiske Trio fik en flot tredje plads.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.