Anni Fønsby kørte spritkørsel
Umiddelbart efter sin varetægtsfængsling kørte Anni Fønsby beruset rundt i Københavns gader - og trods politikontrol slap hun for straf
I aften afslører Anni Fønsby, at hun i juni sidste år – lige efter hun var sluppet ud af sin varetægtsfængsling – kørte spritkørsel efter en våd aften hjemme hos sin advokat. Det sker i TV3-programmet "Til middag hos..."
"Lige efter jeg var kommet ud af varetægtsfængslingen, var jeg hjemme og spise hos en advokat, fordi jeg skulle snakke min sag igennem. Og normalt er jeg ikke en person, der kan lide at drikke sig fuld. Jeg kan godt lide at have kontrol. Så tog jeg min bil og det, der sker, er, at klokken er rigtig mange, klokken 6 om morgenen, og jeg bliver stoppet," siger den gravide Anni i programmet, som Ekstra Bladet har fået fat på.
"Betjenten siger, at det er sent, og jeg svarer, at jeg har været til møde. "Har du drukket", spørger han. "Ikke af betydning," svarer jeg. "Det er godt nok også en hård ting, du har været igennem. Kan du nu komme forsigtigt hjem", lyder svaret så," afslører brystbomben over for sine chokerede gæster i form af Michael Bjørnson fra Hørsholm, Malene Hasselblad og Joakim Knop.
"Der var faldet brænde ned, hvis jeg havde pustet. Jeg tror, han tænkte, at "hun har sgu været nok igennem". Jeg lover dig, det var simpelthen en lærestreg," siger brystbomben i udsendelsen.
Mødet fandt sted en søndag i juni, hvor Anni mødtes med sin nye advokat Ole Schmidt, penislægen Jørn Ege og den bedrageridømte Per Ulrich Karpf. Ifølge Ekstra Bladet blev der drukket rigelige mængder rødvin, inden Anni Fønsby altså satte sig bag rattet og fik en lærestreg af en utrolig venlig betjent foran natklubben Park på Østerbro.
Anni FØnsby boede tidligere i Kokkedal, men er nu flytte med sin mand Erik Damgaard til Charlottenlund, hvor hun altså inviterer seerne indenfor i aften på TV3 klokken 19.00.