Amalie fra Paradise Hotel har rod i sexpartnerne
Amalie troede, at eks-kæresten tjekkede ind på Paradise Hotel, men i stedet var det tvillingebroren
Amalie fra Paradise Hotel fik travlt med at gøre sig lækker, da Kenneth i aftes tjekkede ind på hotellet i Mexico. Ved første øjekast troede hun nemlig, at den nyankomne var Ronnie, som var med i forrige sæson af 'Paradise Hotel' - og ham har hun tidligere haft en flirt med.
"Jeg blev sygt nervøs. Vi kunne ikke være sammen hjemme i Danmark, fordi han var sammen med andre piger, men jeg syntes jo stadig, at han var ekstremt dejlig, og jeg havde stadig en følelse eller to for ham," fortæller hun til
B.T.
Selv efter Amalie fik oplyst, at det ikke var Ronnie, men Ronnies tvillingebror Kenneth, var hun helt forvirret og kludrede rundt i de to navne.
"Det er bare så indviklet for mig," siger Amalie, som dog har fået styr på, hvem der er hvem nu.
"Jeg kan godt kende forskel på dem i dag for Kenneth er lavere end Ronnie, og Ronnie er lidt større end Kenneth. Ronnie er mere en prettyboy end Kenneth og Kenneths smil er større," siger Amalie som forklarer, at hun godt kunne se, at det ikke var Ronnie, da først hun mødte ham rigtigt.