Løsningsforslag snart klar

Hvis ikke han siden 2008 havde haft sin lune ministerbil, så stod han selv på en perron og frøs i disse dage. For transportminister Lars Barfoed har selv været hyppig bruger af Kystbanen før ministertiden, og det sker stadig, at han tager toget.


"Jeg ved godt, hvor irriterende det er at stå og vente. Derfor kan jeg sagtens sætte mig ind i pendlernes situation, og derfor arbejder vi også på at afhjælpe problemerne," siger han.

I november tvang ministeren hovedaktørerne på Kystbanen: Trafikstyrelsen, DSB, DSB First og BaneDanmark til at sætte sig sammen i en task force. Opgaven var at sikre en mere regelmæssig drift og en bedre kommunikation.

"Det er samvirket mellem de forskellige aktører på Kystbanen, der forhindrer, at vi kan komme til bunds i sagerne. Det er for let at give DSB First skylden for problemerne. Det ligger også i signalproblemer og andre ting, som de ikke har indflydelse på. Derfor skal aktørerne arbejde sammen om en fælles løsning, og det forventer jeg at have et bud på ved udgangen af denne måned. Parallelt med dette arbejde har jeg bedt en uafhængig ekspert, som er tidligere infrastrukturchef ved de schweiziske jernbaner, om en analyse og vurdering af hele problematikken. Dermed ligger der snart to konkrete løsningsforslag, som jeg kan præsentere for de partier, der deltog i forliget fra 2006."

Skal vedtages politisk

Køreplanen og hele udbuddet af Kystbanen er politisk vedtaget, og skal drøftes af forligspartierne.
Derfor kunne det ligne en lang proces, før passagererne kan regne med tog til tiden.
"Jeg regner med, at forhandlingerne med partierne kan køre rimelig effektivt og hurtigt. Realistisk kan vi ret hurtigt træffe nogle beslutninger, men det kommer jo helt an på forslagene i rapporterne, og hvornår, det kan have en effekt, kommer også an på, hvad der foreslås," understreger Lars Barfoed.
Fra flere sider peges der på, at den vedtagne køreplan er urealistisk, og blandt andet formanden for Kystbanens Pendlerklub, Michael Randropp, mener, at udbuddet bør ændres.
"Vi har lyttet til pendlerne. Jeg vil gerne se på det hele, og ikke udelukke noget på forhånd. Men vi kan ikke bare ændre udbuddet – ikke engang selv om DSB First var enige med os. Kystbanen har jo været i offentligt udbud, og hvis vi ændrer på væsentlige parametre i udbuddet nu, så kan andre udbydere med rette føle sig unfair behandlet og forlange et nyt udbud. Vi er nødt til at se på, hvor vide rammerne er for ændringer i det eksisterende udbud, og om vi i det hele taget kan ændre på køreplanen inden for de nuværende rammer."

Lange udsigter

Det nuværende udbud kører frem til 2018. Hvis parterne ikke får løst problemerne med rettidighed og kommunikation, så kan Kystbanens brugere se frem til otte års upålidelig offentlig transport.
"Der er forskellige hensyn at tage i sådan en proces. Hvis udbuddene er for korte, så bliver prisen dyrere, fordi aktøren skal have forrentet sin investering over kortere tid. Men vi analyserer det hele nu, fordi vi gerne skulle have løst problemerne snarest. Når jeg ser på Kystbanens regularitet over en årrække, så har der altid været problemer på den strækning. Derfor skal vi grundigt overveje, hvordan vi kan sikre regulariteten, næste gang vi udbyder. At indlemme banen i s-togssystemet er en af de muligheder, vi kan overveje. S-togene kører i deres eget system, og er ikke så afhængig af den øvrige togtrafik."

Anlæg for 20 mia. kr.

Transportministeren peger i øvrigt på, at det er nedslidte anlæg, der generelt bærer skylden for et ineffektivt dansk jernbanesystem.
"Generelt kører tog ikke så rettidigt i Danmark, fordi vi har nedslidte signalanlæg. Vi investerer 20 mia. kroner de næste 10 år i nye signalanlæg, som styrer hele togdriften på alle jernbanestrækninger i Danmark. I dag er det gamle relæbaserede anlæg og gammeldags teknologi, der styrer driften. I Hillerød er det fx fra 1912. Men nye anlæg får vi en moderne jernbane, der får større kapacitet, højere hastighed og bedre regularitet. Men det kan ikke klares i morgen. Det tager en vis tid."