Pendlernes egne mareridtshistorier
På Skodsborg Station er pendlerne godt trætte af vente på toget. Lokalavisen har mødt kystbanens hårdest prøvede passagerer.
"Det er fuldstændig vanvittigt". Sådan betegner en af Kystbanens passagerer situationen på Skodsborg Station, hvor togene tit suser forbi i stedet for at standse som planlagt.
Som Rudersdal Avis fortalte torsdag, så oplever togpassagererne dagligt, at kystbanetogene drøner forbi dem på både Vedbæk og Skodsborg stationer. Her benytter DSB First sig nemlig af muligheden for at indhente tabt tid, når der er forsinkelser på strækningen.
Kystbanens Pendlerklub har netop præsenteret en forbrugerundersøgelse på Christiansborg, som viser, at 85 procent af kystbanens brugere mener, at togene kører upræcist i forhold til tidligere, og 54 procent mener, at informationen til passagerne er forringet.
Lokalavisen tog en tur til Skodsborg Station for at høre pendlernes egne mareridtshistorier. SE DEM HER: