Årets Landsby 2010
”Landsbyerne i Danmark” ønsker for 16.gang at udnævne en af Danmarks mange aktive landsbysamfund til ”Årets Landsby”.
Der er i dag stor politisk og folkelig interesse for at skabe mere vækst, udvikling og trivsel i vore landsbyer og landdistrikter.
Der er en stigende lyst til at bosætte sig på landet og få en blødere velfærdstilværelse med dyr og natur, rolige omgivelser, et aktivt foreningsliv, indflydelse på egen hverdag, et kulturelt fællesskab og trivsel.
Vær med i kapløbet
Igen i år kåres Årets Landsby, og alle små samfund med under 1000 beboere kan deltage i konkurrencen.
Emnet for 2010 er: Det folkelige engagements betydning for vækst, udvikling og trivsel i landdistrikterne.
Ansøgninger om at blive Årets Landsby 2010 skal være Landsbyerne i Danmark i hænde senest den 7. maj 2010 på mail: carsten.abild@regionsyddanmark.dk.
Dommerkomiteen består af : forhenværende indenrigsminister, Britta Schall Holberg, Ebberup (formand), næstformand i Landsbyerne i Danmark Hans Christensen, Højen, forhenværende bestyrelsesmedlem Ole Lindholdt, Ribe, borgmester Poul Lindor Nielsen, Roskilde og viceborgmester Peter Christensen, Tønder.