Giv os 13 millioner til et sciencehus

En gruppe af forældre og skolefolk i Hørsholm går nu til erhvervsliv og fonde i forsøget på at rejse penge til et videnskabshus til folkeskolens elever – "et naturfagscenter for forskerspirer i alle aldre," som det hedder i oplægget.
Gruppen har øjensynlig sat sig for at anvende Einsteins banebrydende formel, E = mc2, på naturvidenskabsforståelsen i folkeskolen. En vældig udfoldelse af energi – ideer, opfindsomhed og viljestyrke - skal fortættes og blive til byggesten for et sciencehus i Hørsholm.
På et møde tirsdag i Søhuset i Forskningscentret gjorde interessenterne omkring projektet status: Hvor langt er vi nået?
Arkitekt Anna Hallgren fra arkitektfirmaet Dissing+Weitling fremlægger dispositionsforslaget for et hus, hvis kerne er laboratoriet, men som også giver plads til videnskabelige eksperimenter med f. eks. lyd, lys, krop og sportslige udfoldelser. Huset får en iøjnefaldende placering på et åbent areal ud til skov og grønne områder bag Rungsted Skole.
"Ideen er at huset skal kunne anvendes bredt, ikke blot af alle skoler i Hørsholm, men også af f. eks. aftenskoler, erhvervsvirksomheder og andre," fortæller arkitekten.

Grunden er der

Dispositionsforslaget er finansieret af Hørsholm Kommune, der også har givet tilsagn om at bidrage med byggegrund og driftsmidler, men ikke kan finde de godt 13 millioner kroner, som det anslået vil koste at opføre huset.
"Nu mangler vi bare pengene," konstaterer initiativgruppens primus motor, skoleleder Birte Sivertsen og giver ordet videre til Lars Ismiris, forældrerepræsentant og ansvarlig for fundraising.
"Vi vil forsøge at rejse pengene hos private virksomheder og fonde, som kan identificere sig med vores idé om at hæve den naturvidenskabelige overligger i folkeskolen," fortæller Lars Ismiris.
Dekan ved DTU Martin Vigild rejser sig og går hen til tavlen, hvor han skriver et kæmpestort "JA."

Behovet er der

"Jeg kan fuldt ud identificere mig med Jeres idé. Min søns generation vokser op omgivet af højteknologiske apparater, men de kan ikke lappe deres egen cykel," siger dekanen med en metafor og understreger, at en koordineret indsats for at forbedre den tekniske og naturvidenskabelige forståelse ikke blot vil være til fordel for læreanstalter og forskningsmiljøer og erhvervsliv, men for samfundet som helhed – også kulturfag og kreative fag.
Martin Vigild giver tilsagn om at DTU vil bidrage til et sådant hus med viden og ekspertise, og han fortæller, at han for tiden er involveret i et projekt, som skal styrke den naturvidenskabelige forståelse blandt kommende lærergenerationer på seminarierne.

Hænderne er der

?Vi forestiller os et hands-on laboratorium inspireret af den måde, man arbejder med tingene på i Experimentarium og Danfoss Universe,? siger afdelingsleder ved Rungsted Skole Peter Brixen og fortsætter:
?Ud over at højne undervisningen i naturfag kan et sådant hus være en ramme om øget samarbejde mellem alle naturfagslærere i kommunen - også på tværs af folkeskolen og gymnasiet og tillige uden for skoletid med f. eks. science camp i ferierne.?
Mødet i Søhuset, der er en slags kultur- og motionscenter for de godt 3000 erhvervsfolk og forskere i Forskningscentret og i virksomhederne på området, munder ud i lavmælt, men optændt smalltalk. Det lader til, at dagens billeder af et sciencehus er trængt dybere ind i mødedeltagernes sind og har sat nye energibølger i svingning.
De var også med
Blandt mødedeltagerne var politikerne Pernille Schnoor (S), Peter Antonsen (Borgerlisten), Anne Grethe Nissen (Borgerlisten) og Lars Iversen (SF), mens de konservative deltog med tre mand høj: Morten Slotved, Anders Borgen og Thorkild Gruelund. Kommunens direktører var med, adskillige skoleledere og naturfagslærere samt skolebestyrelsesmedlemmer og forældre fra initiativgruppen på Rungsted Skole.