Ridehaller lukket
To ridehaller lukket af frygt for 200 rytteres sikkerhed.
Ridehal B og C i Slangerup-Lynge Rideklub genlyder normalt af vrinsken og glade børnestemmer, men siden januar måned har hallerne været rungende tomme.
Frederikssund Kommune har nemlig besluttet at udstede et påbud til Slangerup-Lynge rideklub om, at lukke de to haller for al brug.
Påbuddet kommer i kølvandet på en undersøgelse, hvor kommunens ingeniør har regnet på muligheden for sammenstyrtning af ridehallerne, og i sin konklusion anbefaler kommunen at lukke hal B og C.
Rideklubben fik i starten af november måned sidste år erstattet et gammelt letvægter stålpladetag med et letvægter eternittag, der var mere end 10 kg. tungere pr. kvm. end det tidligere tag.
Men det var først, da et bekymret medlem af rideklubben kontaktede Frederikssund Kommune med spørgsmålet om, hvorvidt den knap 40 år gamle ridehal kunne bære det nye tungere tag uden risiko for sammenstyrtning, at der blev sat spørgsmålstegn ved sikkerheden omkring det nye tungere eternittag.
Det er nu op til rideklubben, at fortælle kommunen, hvordan man igen vil gøre det sikker for de omkring 170 rideskoleelever, deres forældre og cirka 30 handicappede ryttere at ride i hal B og C
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra rideklubben til denne udgave af Lokalavisen.