Big Fat Snake er tilbage for fuld styrke

Et revitaliseret Big Fat Snake er aktuelle i Mantziusgården den 13. marts

Artiklens øverste billede
Foto: Kurt Madsen

17. juni 2009 blev Big Fat Snake enige med Peter Viskinde om, hvordan de skulle dele det fælles bo. Og den dramatiske skilsmisse i et af Danmarks mest kendte rockbands har bragt tvivlen helt frem i forreste række hos medstifter og forsanger Anders Blichfeldt.
"Det var en god dag, da vi blev enige. Men trods de fortsatte koncerter har jeg virkelig været i tvivl, om vi kunne føre bandet videre, og om vi kunne magte det. Men det tror jeg nu på, vi kan, og det er den målsætning, jeg arbejder efter," siger Anders Blichfeldt, der slet ikke havde forestillet sig al den turbulens, bruddet medførte, og han havde gerne været balladen foruden.
"Jeg tror, at folk helst er fri for at høre om vores interne bavl, og nu skal vi ud og overbevise dem om, at vi stadig er værd at høre på."
Bandet har arbejdet med nye og mere legende tilgange til musikken og en ny opstilling på scenen.
"I årene op til bruddet følte jeg mig ofte låst fast. Nu er arbejdskonceptet, at vi skal udvikle koncerterne – ikke afvikle dem," siger han smilende.Det har konkret betydet, at alle bandets lydprøver omfatter helt nyt og uprøvet materiale. Alle byder ind, og så øver man sig på det tilsendte materiale frem til lydprøven. Desuden arbejder bandet med justeringer og ændringer hele tiden – netop for ikke at gro fast."Nogle gange går det ud over publikum, der kan risikere at høre noget, de ikke kender," griner han.
Også på scenen er der sket ændringer. Trommer og keyboard er rykket helt frem til scenekanten, mens bassist og guitarist står bagved, men kan rykke med helt frem.
"Vi fremstår som et samlet band, og det har givet en anden nerve at ændre på opstillingen. Det er mit ønske, at vi kommer tættere på. Vi skal helt ud i hovedet på folk."

Danmarks bedste liveorkester

Big Fat Snake har i næsten alle årene været det band, anmelderne elsker at hade. Og det live-orkester mange kalder landets bedste.
Anmelderne har længe været overladt til sig selv. Anders Blichfeldt bruger ikke energi på dårlige anmeldelser længere.
"Jeg tror, det begyndte, da en anmelder også valgte at rakke ned på vores publikum. Da tænkte jeg: Hvad er det egentlig, de forlanger? Vi spiller den musik, vi kan lide. Publikum kan lide, det vi laver, og de kommer til vores koncerter. Så kan vi godt leve med at blive ignoreret af anmelderne."

At den store, fede slange er mest levende, når spotlights er tændt, er ingen tilfældighed.
"Jeg har altid været begejstret for at optræde. At give noget, og opleve du får det igen. Det skaber glæde, begejstring og en dejlig energi. Jo mere du giver, jo mere får du igen," fortæller forsangeren, der i mange år var indædt modstander af at udgive en live-plade. Han var bange for, at magien forsvandt. At folk ville vælge at købe pladen, og blive væk fra koncerterne.
"Det frygter jeg ikke længere. Det skønne for os er, at man godt kan lokke folk ud til koncert. I disse tider, hvor fordybelsen har det svært, og hvor folk, der ingenting kan, fylder store dele af sendefladen, så får det en værdi at gå til koncert, fordi det er en særlig her og nu oplevelse, man kun deler med et begrænset antal mennesker," funderer han, mens han blankt indrømmer, at han ikke fatter, hvorfor både medier og musikbranche beskæftiger sig indgående med mennesker, der kun har et lille eller intet talent som fx X-factor-konceptet eller Sidney Lee.

Foto: John Jessen Hansen

Bandet får fuld fokus

En problematik han indrammede allerede for små ti år siden, da han var aktuel med et soloalbum.
I sangen "Jamen så siger vi det" spidder han folks trang til at puste sig op til noget, de slet ikke er.
Men de samfundskritiske sange og soloprojekterne, som fx at optræde med DR's bigband, er og bliver foreløbig regi-bemærkninger.
"Lige nu handler det om at få Big Fat Snake tilbage i fulde omdrejninger, og det er i bandet jeg har haft min største berettigelse, og der er også her mine sange er i de bedste hænder," understreger Anders Blichfeldt, der står bag 60-70 procent af bandets materiale."Mens Peter Viskinde var der, skrev vi ofte sangene sammen. Men nu er det primært mig. Ideerne kommer ofte dumpende virkelig ubelejligt. Jeg er tit midt i noget, men jeg har vænnet mig til at indtale dem på mobilen med det samme. Når der så skal samles op, har jeg en lavpraktisk tilgang til sangskrivningen, og kan godt sætte mig ned og gøre det færdigt. Tit forsøger jeg at give sangene en drejning, så de har en relevans for mig. Kender du ikke det, at alting virker fuldstændig logisk? Sådan har jeg det, når jeg skriver. Jeg ved altid, hvordan melodierne lyder, og når sangene er færdige, så har jeg det, som om de altid har været der. Til gengæld kan jeg sjældent huske, hvad der satte dem i gang 14 dage efter, jeg har skrevet dem."

At melodierne nærmest falder på plads af sig selv er en gave, Anders Blichfeldt har haft med fra barndommen.
"Det første, jeg kan huske, er toner. Jeg har altid vidst, hvordan toner og akkorder lød. I mit hoved er der en fuldstændig logik i musikken."

Foto: John Jessen Hansen

Fuld fart på koncerterne

Ligesom bruddet i bandet var en skelsættende begivenhed, så blev livet også sat på pause, da Anders Blichfeldts kone og mor til parrets fire børn i 2006 fik en blodprop i hjernen.
"Vi var midt i en koncertrække, som blev aflyst. Jeg satte alt i stå, og gik hjemme i et par måneder. Her fik både min kone og jeg tid til at tænke over, hvad vi ville i livet. Jeg spekulerede på, om der var noget andet, jeg skulle prøve. Men det var der ikke. Det har altid været musikken."
Derfor kan Big Fat Snakes publikum glæde sig til mange flere koncerter med det populære liveband.
"Til koncerterne kan folk forvente at høre vores hits, og de sange, der har gjort sig fortjent til det, og dermed mener jeg, de sange, der nærmest spiller sig selv. Men vi har også personlige favoritter. Mine egne bud er fx "Talking Woman" fra det første album. Den bliver ved med at sidde fast. "Forever", er jeg også blevet glad for igen, og fra den nye plade er det sangen "Tight", fordi den er så musikalsk levende.
Big Fat Snake står aktuelt på scenen i Mantziusgården i Birkerød lørdag den 13. marts. Og til sommer venter 25 koncerter i hele landet. Blandt andet på festivaler og som opvarmning for Bryan Adams' fem koncerter i Danmark.
Ti ting, du ikke vidste om Anders Blichfeldt:

  • Han er 191 cm høj
  • Voksede op i Hundested
  • Han er det stolte ejer af den sorte puddel Bellis, og overvejer at lave en facebook-side om pudler, fordi de er kloge og gode familiehunde.
  • Er meget distræt, og bedre til at sætte ting i gang end rent praktisk at afslutte dem. Det medfører et svingende popularitetsniveau blandt børn og kone.
  • Han er en rigtig dårlig, men meget passioneret golfspiller
  • Ville gerne mestre samme lyd-repertoire som Bobby McFerrin (Don't Worry, Be Happy). Det er ikke lykkedes endnu.
  • Bager altid til bandets ugentlige tirsdagsmøder. Eksperimenterer lige nu med forskellige melsorter, og er fascineret af, hvad det betyder for brødet.
  • Skal være med i et madprogram på TV3, og afslører allerede nu, at lasagne er en favoritdisciplin.
  • Ville meget gerne have skrevet sangen: I still haven?t found what I'm looking for (U2)
  • Flasket op med Ray Charles, som stadig er det helt store forbillede. Pladen "Recipe for Soul" fra 1963 er klenodiet, der er medbragt fra barndomshjemmet

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.