Mænd skræmt af mand og hund
Landejendomme er et populært mål for indbrudstyve i denne tid, men timingen var ikke helt på plads, da tre mænd i en hvid bil onsdag formiddag luskede rundt ved en ejendom på Vengevej mellem Veng og Søballe. Ejeren kom hjem og fik kaldt på sin hund, og mændene forsvandt. Politiet efterlyser vidner, der kan bidrage med oplysninger om mændenes færden i området.