Indbrudstyv valgte den forkerte taxa
34-årig mand anholdt efter indbrudstogt i Birkerød
OPDATERET
En 34-årig mand fra København blev fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby, efter at han torsdag aften blev taget på fersk gerning efter et mindre indbrudstogt i Birkerød.
Indbrudstyven havde først forsøgt at begå et indbrud på Birkevej, men her opdagede en nabo den 35-årige mand , og han tog flugten i retning mod Birkerød by. Kort efter lykkedes det ham at bryde ind i en villa på Rolighedsvej, men et vidne så ham hoppe ind i en taxa, og vidnet ringede via en bekendt til taxa-chaufføren og fortalte ham, at han kørte med en indbrudstyv.
Chaufføren kontaktede taxa-centralen, der alarmerede politiet, og kort efter kunne en politipatrulje anholde den 34-årige mand, mens han stadig befandt sig i taxaen, på Lyngbyvej.
Politiet mener, at manden har flere indbrud på samvittigheden, og politiet kender ham særdeles godt i forvejen. Den 34-årige mand blev blev derfor fremstillet i grundlovsforhør fredag formiddag, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger, oplyser vicepolitikommissær Gert Have fra Nordsjællands Politi.