Skovshoved-sag lander på politikernes bord

Kan man flytte en elev til en anden skole, uden at forældrene accepterer afgørelsen? Nej, siger Undervisningsministeriet. Ja, siger Gentofte Kommune

Artiklens øverste billede

Det bliver højst sandsynligt kommunalpolitikerne, der i sidste ende skal blåstemple skoleleder Steen Frederiksens beslutning om at bortvise de fire drenge, der før jul blev sigtet for blufærdighedskrænkelse mod en 14-årig pige.
Villabyerne har undersøgt reglerne hos Undervisningsministeriet, og de taler deres tydelig sprog. En overflytning til en anden skole i kommunen kan kun ske, hvis eleven, dennes forældre og skolelederen ved den nye skole kan tilslutte sig overflytningen.
I den konkrete sag fra Skovshoved Skole har Bettina Thyrring, mor til en af de fire drenge, ikke tænkt sig at takke ja til det tilbud.
Det har hun fastholdt, selv om Gentofte Kommunes pædagogiske leder i Skole og Fritid, Knud Nordentoft, slog fast i Villabyerne den 19.-20. januar, at der er truffet en afgørelse om overflytningen.
Kontorchef i Undervisningsministeriet, Ole Hvilsom Larsen, vil ikke forholde sig til sagen på Skovshoved Skole, men forklarer reglerne således:
"Efter den gældende bekendtgørelse kan en skoleleder kun iværksætte en overflytning til en anden skole, hvis forældrene kan tilslutte sig overflytningen. Kan de ikke det, er det Kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen om og i givet fald til hvilken skole en overflytning skal ske til", siger Ole Hvilsom Larsen.

Modsat opfattelse

Da Villabyerne henvender sig til Knud Nordentoft for at høre, hvornår Kommunalbestyrelsen i givet fald skal tage stilling til sagen, viser det sig, at han har en ganske anden fortolkning af folkeskoleloven. Han mener ikke, politikerne behøver at blive inddraget.
"Den her beslutning er truffet i samråd mellem Skole & Fritid og skoleledelsen, og vi fastholder beslutningen".
Men I har jo ikke alle forældres samtykke?
"Nej, det har vi ikke. Men ikke desto mindre træffer vi en beslutning, som vi har kompetence til".
Så du mener ikke, at sagen behøver at komme op i Kommunalbestyrelsen?
"Nej".
Må jeg spørge, hvor den tilføjelse står - den kan jeg ikke finde?
"Vi agerer i forhold til vores opfattelse af reglerne", siger den pædagogiske leder i Skole & Fritid.

Ser på trivslen

Flere af Villabyernes læsere har på vores netavis sat spørgsmålstegn ved, om skoleleder Sten Frederiksen har haft bemyndigelse til at beslutte at bortvise de fire drenge, når hændelsen er sket uden for skolens område, uden for skoletid og uden forudgående advarsler.
Til det svarer kontorchefen fra Undervisningsministeriet:
"Det er ikke det, der foregår uden for skolen, der er udslagsgivende eller begrundelse for, at skoleledere iværksætter en foranstaltning. Men en skoleleder må forholde sig til trivslen og det psykiske undervisningsmiljø på skolen, og det kan være påvirket af det, der foregår uden for skolen", siger Ole Hvilsom Larsen og tilføjer:
"Hvis en elevs adfærd uden for skolen rent faktisk har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen, kan skolelederen efter reglerne iværksætte en foranstaltning over for eleven".

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.