Hørsholm-borgere lever længst
En ny opgørelse over middellevetider i danske kommuner placerer Hørsholm på en absolut førsteplads
I Hørsholm Kommune lever borgerne længere end i nogen anden kommune i Kongeriget. Og selvom der i Hørshgolm som i resten af landet er forskel på mænds og kvinders middellevetid, så gælder rekorden altså også herrerne.
Det fremgår af en ny opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed.
Opgørelsen fra instituttet kommer ikke med nogen entydig opskrift på, hvordan man lever længere, men angiver en sund befolkning med gode levevilkår, gode sundhedsvaner og et godt sundhedsvæsen.
Opgørelsen og vurderingen er foretaget af forskningsleder Knud Juel, som også tillægger indkomstfordelingen en rolle:
"Personer med lav indkomst og dårligt helbred vil sjældent bosætte sig i kommuner med dyre boliger," siger forskningslederen.
Og hvor længe kan en gennemsnitlig Hørsholm-borger så forvente at leve?
I følge opgørelsen 81,7 år forudsat du tilhører det stærke køn. Og 77,7 år, hvis du er mand.