Vejfolk på glatis
Vejfolkene fra Skanderborg Kommune kom bogstavelig talt på glatis, da de skulle gøre Bodil Møllevej mellem Hørning og Pinds Mølle trafiksikker. Oven for Dørup Mølle havde der dannet sig et flere centimeter tykt ispanser, som sneplov og salt ikke kunne gøre det af med. En traktor med grab måtte gøre det hårde arbejde med at hakke og skubbe isen løs, inden saltbilen kunne fjerne det sidste lag.