Valget til Østjysk Energi skydes i gang
Først på året bliver der afholdt valg til repræsentantskabet for Østjysk Energi, og allerede i starten af januar er det tid til at søge opstilling som kandidat. Valget forventes at blive med en høj stemmedeltagelse, specielt fordi der som noget nyt er ind
Ønsker man indflydelse og indblik i det forbrugerstyrede energiselskabs fremtid, er det nu, man skal melde sig som kandidat. For at stille op til valget skal man have støtte af fem såkaldte stillere, som også er forbrugere i Østjysk Energis område. Kandidatforslag skal være Østjysk Energi i hænde senest torsdag den 11. februar 2010, og man finder stillerlisterne på selskabets hjemmeside www.oestjysk-energi.dk eller ved at kontakte Østjysk Energi direkte.
Elektronisk stemmedeltagelse
Ved sidste valg oplevede Østjysk Energi en flot stemmedeltagelse på over 20 procent, hvilket forventes at blive overgået ved dette valg på grund af muligheden for at stemme elektronisk. På valgbrevet, der udsendes i uge 8, 2010, er der en unik kode, som man kan bruge til at afgive sin stemme via Østjysk Energis hjemmeside. Vælger man ikke denne mulighed, vil det også være muligt at stemme via telefon eller som hidtil ved at udfylde og returnere den udsendte stemmeseddel. Uanset hvordan man afgiver sin stemme, skal det ske i perioden den 1. -15. marts 2010.
Selskabets øverste myndighed
Repræsentantskabet for Østjysk Energi er selskabets øverste myndighed og har indflydelse på driften og udviklingen af selskabet, der i dag beskæftiger over 100 medarbejdere og er aktivt inden for elforsyning, vejbelysning og fibernet. Repræsentantskabet består af 61 medlemmer, der vælges for en fireårig periode. Alle forbrugere, der er myndige og ikke fyldt 67 år, inden årsskiftet kan opstille. Både kandidater og stillere skal have forbrugerstatus i forsyningsområdet. Kandidater skal endvidere have folkeregisteradresse i området.