Nytårstanker på falderebet

Artiklens øverste billede

"Dette årsskifte er naturligvis noget særligt for mig. Fra 1. januar 2010 slutter mit politiske virke og jeg kan få mere tid til familie og venner, naturen, rejser og lokalhistorien. Det blev til 24 år i lokalpolitik, heraf 16 som borgmester, først 13 i Rønde Kommune og her til sidst tre i Syddjurs Kommune.
2009 blev endnu et bevæget år i vores nye kommunes historie. Økonomi og besparelser fyldte igen meget. Dertil kom skolestrukturen, og så var 2009 jo også valgår, og vi fik sammensat et nyt byråd, der skal styre Syddjurs Kommune gennem den næste fireårs-periode.
Først økonomien. Den har været hovedproblemet i alle kommunens første tre leveår. Flere gange har vi troet, at vi var igennem, men der er opstået nye problemer.
Det sidste halve år har dog været undtagelsen. Mere og mere tyder på, at det afgørende livtag med økonomien er taget, og at det nu går den rigtige vej. Vi er langt forud for måltallene i vores genopretningsplan, og noget tyder på, at 2009-regnskabet kan blive kommunens første i balance.
Alligevel skal man ikke tro, at det nye byråd går ind til en dans på roser. Der er særlige forklaringer på de fine måltal, og regnskabet burde have endt med ikke alene balance, men også en forøgelse af kassebeholdningen, og det blev ikke nået. Desuden kan balance jo nås på flere måder. Det bør nås ved at der er et driftsoverskud, der dækker udgifter til afdrag på lån og til anlæg. Desværre er det ikke sandheden om 2009-regnskabet, for her opnås balancen ved tilskud, lån og salg af ejendomme.
Regnskabet ser ud til at ende med at blive betydeligt bedre end frygtet. Alligevel er det altså ikke tilfredsstillende.
Der er andre grunde til, at det nye byråd også vil komme til at diskutere økonomi. For det første, at vi i det ¿gamle¿ byråd ikke kunne løse 2011-budgettet, men måtte efterlade en udefineret sparepulje på næsten 40 mill. kr. til udspecificering af det nye byråd. En barsk opgave, når der i forvejen er sparet ind til benet.
Desuden tyder de økonomiske konjunkturer på, at kommunerne vil blive udsat for voldsomme stramninger i økonomien. Underskuddet på de offentlige budgetter og den demografiske udvikling (færre erhvervsaktive, flere ældre) vil tvinge enhver regering til at stramme den kommunale økonomi. Det nye byråd skal nok få sin sag for.
Dernæst skolerne. Hverken socialdemokraterne eller jeg personligt gik til valg på at lukke de tre mindste skoler. Alligevel måtte vi beslutte det, endda i et valgår, hvilket i sig selv antyder, at det har været tungtvejende økonomiske grunde, der lå bag. Vi kom i Socialdemokratiet til den konklusion, at hvis vi ikke besluttede lukningen nu, ville det alligevel kun være et spørgsmål om kort tid, før økonomien fremtvang en lukning. Frem for at lade skolerne leve i usikkerhed og frustration indtil da, mente vi, at alle var bedst tjent med at beslutningen blev taget nu.
På årets sidste byrådsmøde blev afgørelsen om et specialcenter i Feldballe udskudt et år for at gøre det muligt for friskolefolkene i Feldballe at leje skolebygningerne i et år og dermed komme godt i gang med friskolens start. Udsættelsen af specialskolen kommer til at koste økonomisk og på kvaliteten på undervisningen for de børn, der har særlige vanskeligheder. Men viljen til at hjælpe friskolen på vej og usikkerheden om indholdet i et specialcenter og opholdssteder for børn/unge m.v. i Pindstrup og Nimtofte gjorde udslaget. Det er mit håb, at det nye byråd efter behørig endevending af problemstillingen vil "trække af" og beslutte sig for et samlet specialcenter, placeret centralt i kommunen - og det må blive Feldballe. Jeg er overbevist om, at det er den rigtige løsning, både fagligt og økonomisk.
Der er truffet rigtig mange beslutninger i de foregående tre år, som kun har økonomisk begrundelse. Ingen i byrådet har ønsket de store besparelser på ældreområdet og børneområdet, ingen har ønsket de store nedskæringer i personale på stort set alle områder, ikke alle har ønsket salg af campingplads m.m. Men økonomien har dikteret det, og hvis den ikke er i orden, kan intet andet fungere. Derfor blev Syddjurs Kommunes første tre år barske, både for politikere, medarbejdere og befolkning. Alligevel har medarbejderne knoklet løs og fortjener stor ros og påskønnelse for indsatsen, og jeg fornemmer også, at befolkningen på trods af mange frustrationer dybest set har haft forståelse for nødvendigheden.
Til sidst valget.Der blev talt meget om tabere og vindere og om personlige stemmetal, men det, der tæller i den sidste ende, er jo styrkeforholdet i mandater. Og her må vi konstatere, at valget efterlader "tre store", hvoraf Venstre er størst med 9 mandater, Socialdemokraterne næststørst med 7, og SF tredjestørst med 6. Det gav en broget konstitueringsperiode, men resultatet mener jeg faktisk er rigtig godt. Kirstine Bille har egenskaberne til at blive en god borgmester, og i den afgørende fase viste hun viljen til at få en bred konstituering og dermed få lagt grundlaget for et bredt samarbejde i byrådet, og både Socialdemokrater og Venstre viste viljen til det samme ved at bøje sig det nødvendige skridt mod hinanden. Det var en helt afgørende begivenhed for mulighederne i den kommende fireårs-periode, at alle 27 stod sammen ved konstitueringen. Det giver mig stor optimisme vedr. byrådets fremtidige arbejde.
Det er en af grundene til, at jeg takker af med ro i sindet. En anden er naturligvis at jeg alderen taget i betragtning mener at have gjort min borgerpligt. Men den helt afgørende er en fuldstændig fast tro på, at vores kommune har et enormt udviklingspotentiale, og at den nødvendige økonomiske tilpasning her i starten på sigt vil vise sig som en parentes i kommunens gunstige udvikling i fremtiden. En barsk parentes, men nødvendig.
Tak for tilliden i de år, der er gået. Jeg ønsker alle et godt og lykkebringende nytår."

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.