Sådan undgår du fyrværkeriskader

Gå aldrig tilbage til en fuser. Det råd kender de fleste, men der er meget mere, man skal tænke over, når man fyrer fyrværkeri af

Artiklens øverste billede
Modelfoto: Colourbox

Fyrværkeri er flot, men farligt. Det ved de fleste. Alligevel kommer mange hvert år til skade, når de fyrer fyrværkeri af nytårsaften. Årsagen er tit alt for lemfældig omgang med fyrværkeri, og når man samtidig har drukket et par glas champagne, skal der ikke meget til, før det går galt.

Det er typisk mænd mellem 17 og 35 år, der kommer til skade, men mange af skaderne kan undgås, hvis du følger følgende 10 råd fra fyrvaerkeri.dk.
1. Brug aldrig ulovligt eller hjemmelavet fyrværkeri – det er livsfarligt og også strengt forbudt!
Det ulovlige fyrværkeri bliver ikke kvalitetskontrolleret. Det kan eksplodere lige op i ansigtet på dig. Forsøg aldrig at ændre på fyrværkeri eller lave dit eget, da det er eksplosive stoffer – ikke legetøj.

2. Brug nyt fyrværkeri
Fyrværkeri har ikke godt af at ligge og vente for længe. Brug derfor ikke fyrværkeri, du fx har gemt fra sidste år. Henvend dig i stedet til kommunens tekniske forvaltning, der kan hjælpe dig af med fyrværkeriet.

3. Brug beskyttelsesbriller – både til børn og voksne. Tilskuere er også i farezonen
Hvert år mister børn og voksne synet helt eller delvist ved fyrværkeriulykker. Husk også at tilskuere er i farezonen for at blive ramt. Så ALLE bør bruge beskyttelsesbriller.

4. Hold aldrig antændt fyrværkeri i hånden – tændt fyrværkeri skal stå eller ligge
Fyrværkeri skal sidde i holdere eller ligge på jorden, før du sætter ild til. Hvis der er fejl i fyrværkeriet, kan det eksplodere lige efter, at lunten er tændt.

5. Få styr på raketten – brug en raketholder, fx i metal. Brug aldrig flasker eller andet, som kan vælte
Brug raketholder eller stativ, der er beregnet til fyrværkeri. Brug aldrig flasker eller andet, som kan vælte. En snedrive er heller ikke velegnet som affyringsrampe. Husk, hvis du bruger spyd til formålet, at det ikke kan bankes i asfalt eller frossen jord.
Husk også, at afstanden til stråtækte huse skal være minimum 200 meter – i vindretningen dog minimum 400 meter. Placer fyrværkeriet, så det frit kan komme op i luften uden at ramme træer og el-ledninger.
6. Pas på håret – især på langt hår, der flagrer
Vær opmærksom på, at dit hår ikke kommer i nærheden af fyrværkeriet.

7. Vær opmærksom på, om din påklædning er lavet af letantændelige materialer
Hvis dit tøj er lavet af letantændelige materialer skal du være ekstra opmærksom nytårsaften.

8. Hav aldrig fyrværkeri i lommen – Opbevar fyrværkeriet tørt
Opbevar altid fyrværkeri i en pose. Læg det aldrig i en lomme, da en gnist kan antænde det. Opbevar fyrværkeriet tørt. Det er ulovligt at opbevare mere end fem kilo fyrværkeri i en privat husstand.

9. Kast aldrig fyrværkeri efter andre – hverken mennesker eller dyr
Selv et lille heksehyl kan lave grimme skader, hvis det ryger ned i kraven på en jakke eller en flyverdragt.

10. Gå aldrig tilbage til en fuser – de er lumske, så prøv ikke at tænde dem igen. Heller ikke dagen efter
En fuser er et stykke defekt fyrværkeri, som du ikke kan regne med længere. Forsøg derfor ikke at tænde det igen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.