K forlanger undskyldning fra Vibeke Storm
Benedikte Kiær langer ud efter Vibeke Storm Rasmusen, og kræver at hun giver ambulanceredderne en undskyldning
Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) skal ikke give ambulancemandskabet og alarmcentralen skylden for de problemer, ambulancetjenesten i hovedstadsområdet er plaget af.
Hun bør give dem en undskyldning. Det kræver de konservatives gruppeformand i regionsrådet, Benedikte Kiær.
»Det er uhørt, at hun skyder skylden på andre i stedet for at få løst problemerne«, siger Benedikte Kiær til
Politiken.dk
.
»Det er rystende at se formanden for landets største region opføre sig på den her måde«, siger Kiær om om Vibeke Storms udtalelser i et interview.
Her antydede regionrådsformanden, at årsagen til problemerne er manglende sundhedsfaglig viden hos alarmcentralens personale, og at redderne kommer med »mærkelige historier« om forholdene i ambulancetjenesten, skriver
Politiken.dk
.
Udtalelserne fik torsdag morgen ambulancemandskabet i København til at nedlægge arbejdet i et par timer.