Danske Bank kostede mig toppost
Striden med familien samt Danske Banks indflydelse var skyld i, at Christian Kjær aldrig blev formand for FLSmidth & Co
Danske Bank og bitter familiefejde forhindrede, at Christian Kjær fik opfyldt drømmen om at blive formand for FLSmidth & Co.
I et usædvanligt åbenhjertet interview med P1Business, som bringes i morgen, fortæller Christian Kjær fra Sandbjerg, hvad der egentlig gik for sig tilbage i 90erne, og hvordan giftermålet med Janni Spies på flere måder svækkede ham i forhold til FLSmidth & Co.
»Jeg skulle være bestyrelsesformand, men så blev jeg gift med Janni og formand for Spies, der heller ikke gik godt. Der manglede næsten en milliard, og det var svært at hive op. Min fætter blev ret sur over, at jeg ikke havde spurgt og forklaret, hvorfor jeg tog den formandspost, men det synes jeg ikke, jeg burde, for det var min kone, der gerne ville have, at jeg skulle have den. Så blev jeg ganske simpelt straffet ved det, at jeg ikke fik formandsposten hos FLSmidth. Jeg havde haft nogle sværdslag med Straarup fra Danske Bank, og han var heller ikke vild med mig. Jeg fylder måske meget. Det vil jeg godt erkende, men på den anden side, så ved folk, hvor de har mig,« siger Christian Kjær ifølge
Business.dk
.
Sløjt forhold til Straarup
Danske Bank var kommet tæt på Christian Kjær, da han i 1993 sad i formandsstolen for rejsekoncernen Spies, hvor den altoverskyggende opgave var at undgå en konkurs.
Dengang var Peter Straarup kreditchef i Danske Bank, og forholdet mellem Kjær og Straarup kunne have været bedre. Derfor var FLSmidths bankforbindelse ikke begejstret for at støtte Kjærs formandskab to år senere.
Ud over fra banken, mødte Christian Kjær også massiv modstand fra sin egen familie, hvor brylluppet med Janni Spies i 1988 ikke faldt i god jord, mest fordi pressen fulgte med, skriver Business.dk.
»Spies var underholdningsbranchen, og vi var cementbranchen. Vi var de tunge, og de var de lette. Man mente måske nok, at man skulle være lidt mere højtidelig, lidt mere sat, hvis man sad i den tunge afdeling. På det tidspunkt blev det udlagt, som om jeg ejede FLSmidth, fordi jeg havde flest A-aktier. De andre brød sig ikke om, at FLSmidth skulle være så offentlig,« fortæller Christian Kjær.