Besparelser på Beredskabet får uheldige konsekvenser

Artiklens øverste billede

"Sammenlægningen af de forskellige kommuner har været en stor omvæltning - også for redningsberedskabet på Djursland.
Men der er virkelig kommet et super samarbejde mellem brandstationerne på Djursland, på trods af en svær start og problemer med at skaffe kvalificeret mandskab til de forskellige brandstationer. Det samlede beredskab har nu været i udbud, og kommunen har vundet.
Hvorfor starter man så med besparelser på ca. 500 000 kr. i 2010 og 1 million kr. i 2011?
For vores station i Allingåbro vil det sige, at vores indsatsledervagt skal nedlægges, og indsatslederen skal komme fra Grenaa.
Hvilken betydning har det så for vores befolkning i den vestlige del af kommunen?
Når tingene fungerer normalt, vil indsatslederen være første mand på skadestedet, hans primære opgave er at skabe et overblik over indsatsen, herefter planlægge hvordan mandskab og ressourcer skal indsættes bedst muligt - evt. om der skal tilkaldes ekstra brandbiler, ambulancer, politi m.m. og tale med skadelidte eller tilskadekomne og andre involverede. Herefter ankommer slukningstoget dvs. automobilsprøjte med 5 mand og en holdleder samt en tankvogn med 2 mand. Nu er det indsatslederens opgave at give ordrer til holdlederen om, hvordan han ønsker opgaven udført, holdlederen videregiver herefter opgaven til mandskabet. Under indsatsen er det holdlederen der har det fulde ansvar for mandskabets sikkerhed. Indsatslederen observerer, hvordan indsatsen løses og om der er noget, der skal laves om for at udføre opgaven bedst muligt. Han kommunikerer med de forskellige samarbejdspartnere løbende.
Det vil sige indsatsen starter straks mandskabet ankommer på skadestedet.
Hvis indsatsledervagten bliver nedlagt, betyder det at holdlederen nu skal udføre alle de opgaver som indsatslederen normalt løser. Indsatsen vil ikke gå i gang, før holdlederen har fået et overblik over skaden, det vil sige, at mandskabet vil stå og vendte, medens han løber rundt for at få overblik og lave en plan over, hvordan der skal sættes ind.
Det er ikke optimalt, samtidig har han ansvaret for sikkerheden, han har simpelthen for mange opgaver.
Nu kan han så vente på, der evt. kommer en indsatsleder et eller andet sted fra Djursland, i værste tilfælde fra Knebel.
Hvorfor skal vore befolkninger svigtes på den måde, er vi ikke lige så meget værd her i vest som i øst?
Beredskabet på Djursland har efter amternes nedlæggelse udover brandopgaver, også overtaget frigørelse dvs. færdselsuheld og fastklemte i maskiner og anden redning.
Her gælder det virkelig om en super hurtig og rigtig indsats.
Iflg. statistikken er Djursland i front med hensyn til færdselsuheld, er det så måden at løse problemet på, dårligere hjælp får måske folk til at køre bedre?
Jan Petersens valgkamp indeholdt en masse snak om velfærden i Norddjurs, er det måden at svigte vores svage og ældre på plejehjemmene på?
Kære ældre og svage, I kan nu blive vasket, men I risikerer at indebrænde, fordi hjælpen bliver forsinket pga., store besparelser for dem der skulle hjælpe.
Kære politikere, hvorfor skal der ske noget før I vågner op?
Aflønningen af brandmænd ligger bestemt under hvad normale mennesker vil finde sig i.
En timeløn der ligger på ca. 140 kr. pr. time minus skat, og det ligegyldigt om det er jul, påske eller nat.
Vagt hver 3 uge fra mandag morgen kl. 6 til mandag morgen kl. 6 til ca. 5 kr. i timen minus skat, og vi skal kunne være på brandstationen inden 5 minutter, hvor mange ville finde sig i den løn?
Her må man virkelig sige, at arbejdet bære lønnen i sig selv.
Med alle disse besparelser kommer Djursland virkelig til at få større problemer med at skaffe mandskab til vores deltidsstationer.
Jeg erfarer, udover de besparelser vi udsættes for i Allingåbro, at Ebeltoft rammes af det samme problem. Hvad med millionen i 2011? Er det en hel brandstation, der skal lukkes, eller er det noget af den" kæmpe" løn brandmændene får, I vil spare på.
Politikere mener et, når der er valgkamp og noget andet, når den er slut, her tænker jeg på dig Torben Jensen, hvad var det du sagde inden valget: ingen besparelser på indsatsledervagt i Allingåbro, men hvad med nu.?
Kære beredskabschef - kan du ikke forklare politikerne, at beredskabet på Djursland er et af de billigste i Danmark, omkring 210 kr. pr. indbygger eller er du også blevet politiker.
Brandmænd er et folkefærd der normalt løser de opgaver, vi bliver tildelt dag og nat uden brok, men nu er det nok.
Hvis dette er måden, beredskabet skal drives på, skal I på sigt regne med at skulle investere i stationer, der har heltidsansatte, og det bliver virkelig dyrt."

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.