Socialdemokratiske efterdønninger i Syddjurs
Socialdemokratiet har været udsat for hård kost i ugerne før og efter kommunalvalget i Syddjurs. Partiets frontkæmpere har fået verbale tærsk både internt i partiet og ude i offentligheden. En af dem, der har erfaret, at man som tabende parti ikke kommer ud af et kommunalvalg uden blæksorte klatter i sindet, er Leo Mortensen, Rønde, formand for partiets fællesledelse i Syddjurs indtil torsdag 26. november 2009, halvvejs i konstitueringsfasen.
"Det er korrekt, at jeg denne torsdag sendte en mail til forskellige mennesker i partiet om, at jeg havde besluttet at nedlægge alle mine tillidshverv i partiet," fortæller Leo Mortensen.
"Jeg vil gerne slå fast med et syvtommersøm, at beslutningen var min egen. Ingen pressede mig til at forlade formandsposten eller opfordrede mig til at gå, men jeg følte, at tiden var kommet til at frasige mig alle mine tillidshverv i partiet."
Hård kritik
Forud for formandens beslutning var der gået ni begivenhedsrige døgn efter kommunalvalgets resultat var kendt af alle 17. november. Socialdemokratiet kom om nogen i krydsild efter valgnattens konstitueringsaftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti.
En aftale, som havde Leo Mortensens klare opbakning.
"Vi havde før valget tre formøder med SF for at se om det ikke var muligt at få en forhåndsaftale i stand med dem, men de var ikke interesseret. De havde deres egen dagsorden med Kirstine Bille som borgmester, og derfor kunne vi ikke handle anderledes på valgnatten," fastslår den nu forhenværende formand for fællesledelsen, der i dag ærgrer sig over, at mange i partiets bagland og folk i offentligheden, som havde stemt socialdemokratisk, ikke forstod, at aftalen med V og K kun gjaldt en fordeling af posterne og ikke bandt politisk.
"Kritikken var meget hård i dagene efter valget, og der var stort pres på os, fordi vi havde bragt en Venstremand i borgmesterstolen. Der var mange, der sagde til mig i de dage, at de ikke havde stemt på Socialdemokratiet, hvis de på forhånd havde vist, at vi ville bakke op om en Venstre borgmester."
En formandsbeslutning
Efter et møde i den nyvalgte socialdemokratiske gruppe den følgende lørdag efter tirsdagens kommunalvalg, hvor en større holmgang under gråd og tænders gnidsel førte til, at Ninna Thomsen kom sejrrigt ud og meddelte, at "en aftale er en aftale", begyndte tingene at skride. Allerede samme lørdag aften kastede Det Radikale Venstres Carsten Bech et kødben ud: "SF og Det Radikale Venstre er parate til at gøre Jesper Mathiesen til borgmester". Dagen derpå sagde SF det samme i et læserbrev.
"Signaler, der gjorde, at jeg traf, hvad jeg vælger at kalde en formandsbeslutning på det organisatoriske plan," siger Leo Mortensen.
"Jeg vurderede, at tog vi ikke imod den udstrakte hånd fra SF og R og afprøvede mulighederne, ville det betyde, at vi ved næste kommunalvalg ville blive udslettet."
Herefter fortsatte intermezzo'et med Socialdemokratiets egen Jesper Mathiesen i rollen som borgmester i en uges tid, før SF og den borgerlige fløj i forening fik ham presset væk fra rampelyset for at give plads til SFs Kirstine Bille.
"På et meget velbesøgt medlemsmøde i 3F Huset i Rønde onsdag 25. november, hvor aftalen med SF og R var en kendsgerning, blev jeg angrebet af nogle i den organisatoriske ledelse for at være enerådig, og den kritik overraskede mig i den grad, at jeg faktisk allerede på mødet overvejede at stoppe, men blev enig med sig selv om at klappe hesten."
Efter at have sovet på det, besluttede Leo Mortensen, at den interne kritik var dråben der fik bægeret til at løbe over. Det var tid til at stoppe.
"Beslutningen var min egen og ingen hard feelings fra min side. Resten af forløbet op til den endelige konstituering fulgte jeg fra sidelinien via de lokale aviser. I dag er jeg menigt medlem, og sådan bliver det fremover."