Marienhoffskolen i Ryomgård landet på Ombudsmandens bord
Den lokale lærerforening var ude med riven, da det gik op for bestyrelsen, at Marienhoffskolen fremover har en forventning om, at børn fra 4. klasse og frem selv medbringer deres computer til undervisningsbrug.
"Men det er et klart brud på både Grundloven og folkeskoleloven," lød det fra den lokale lærerforening.
Mange andre skoler landet over har de samme forventninger om, at elever medbringer egne computere i undervisningen, og det har nu fået Ombudsmanden til "at rejse en sag angående krav i folkeskolen om at elever medbringer egne computere til brug i undervisningen".
Et moderne penalhus
På Marienhoffskolen mener man, at computeren efterhånden er blevet et lige så vigtigt og naturligt redskab at have med i skoletasken som et penalhus, fordi næsten samtlige fag i folkeskolen stiller krav om, at computeren er til rådighed.
I Marienhoffskolens optik er der jura til forskel på om skolen laver en aftale med forældrene om, at deres poder selv medbringer en computer mod at skolen stiller ordentlige programmer til rådighed i undervisningen eller modsat siger til forældrene, at det er et krav.
Skolens ledelse og bestyrelse har hele tiden understreget, at man forventer - og ikke kræver - at eleverne selv stiller med en computer. Skolen stiller naturligvis bærbare computere til rådighed til alle elever, der ikke selv har råd til at købe en. Som en del af aftalen bruger Marienhoffskolen hellere penge på at købe nye undervisningsprogrammer end på at købe computere, som de fleste elever i forvejen har.
"Jeg synes ærlig talt, at debatten er en storm i et glas vand. Vi oplever jo på Marienhoffskolen, at vores ældste elever længe har medbragt deres egne computere, og den tendens vi i løbet af de næste år bliver forstærket i yderligere grad også i de andre klasser," siger Claus Peter Olesen, leder på Marienhoffskolen.
Statsforvaltningen
Undervisningsminister Bertel Haarder var i november i samråd med Folketingets Uddannelsesudvalg om forældrebetaling på folkeskoleområdet. Her understregede Haarder, at den eneste adgang, kommunerne har for at opkræve forældrebetaling i forbindelse med den undervisningspligtige undervisning i folkeskolen, er udgifter til elevernes forplejning under lejrskoler. Ifølge folkeskolelovens § 50, stk. 8, kan forældrebetalingen højst fastsættes til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug. I øjeblikket ca. 70 kr. om dagen.
Ministeren mindede dog ved samme lejlighed om, at det er statsforvaltningen, der fører tilsyn med, om kommunerne overholder lovgivningen.
"Hvis en kommune handler i strid med folkeskolelovens regler, er det statsforvaltningen, man skal rette henvendelse til. Det er dem, der kan gribe ind over for kommunen. Der kan naturligvis også klages til Folketingets Ombudsmand, som herefter selv beslutter, om han vil tage sagen op. Og i sidste instans er det domstolene, der kan tage stilling til, om en kommune har handlet i strid med reglerne," lød det i Haarders svar til udvalget og videre:
"Som sagt er folkeskolen et lokalt anliggende. Det betyder, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at kommunens skolevæsen lever op til de krav og bestemmelser, som fremgår af folkeskoleloven og de regler, som er udstedt i henhold til folkeskoleloven. Det betyder også, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at stille de ressourcer til rådighed, som er nødvendige for at opfylde lovens krav. Jeg har tillid til, at kommunerne løfter ansvaret og stiller de nødvendige ressourcer til rådighed."