Borgmester Anders G. Christensens nytårstale

Nytåret er en god anledning til at stoppe op et øjeblik og gøre status. Fik vi – som Kim Larsen synger - ”set det vi ville”? – nåede vi det, vi drømte om?

Artiklens øverste billede
Borgmester Anders G. Christensen.

Det er nok ingen hemmelighed, at jeg gerne ville være nået endnu længere i spidsen for Favrskov Kommune, men jeg synes i al beskedenhed, at vi nåede rigtig, rigtig langt med opbygningen af den ny fælles storkommune.

De første stier er trådt, og vejen for Favrskovs udvikling er udstukket for de næste mange år i planstrategien og kommuneplanen, som blev vedtaget af brede flertal i byrådssalen i de første år.

Brede flertal og evnen til at samarbejde om det fælles bedste for Favrskov har i det hele taget præget arbejdet i Favrskov Byråd de første år. Nok har vi ikke altid været helt enige i udgangspunktet, men vi har formået at lytte og argumentere både til hinanden og til de mange input, vi har fået fra borgere, interessegrupper og virksomheder.
Med dialog har vi forstået at bøje enderne mod hinanden – helt i demokratiets ånd.

De resultater, vi har nået de første år i Favrskov, taler da også deres eget tydelige sprog.

Jeg nævner i flæng:

- Vi har renoveret og udbygget vores børnehaver og skoler – og sat endnu flere penge af til forbedringer i både 2009 og 2010.

- Vi har åbnet Favrskovs første Sundhedscenter, hvor ældre og syge borgere kan få hjælp og støtte til fortsat at klare sig selv, hvis helbredet svigter.

- Vi har forvandlet vores biblioteker og kulturhuse til kulturelle dynamoer for hele Favrskov med fantastiske forestillinger, der trækker gæster til fra hele kommunen.

- Vi har ryddet op i landsbyerne – blandt andet ved at købe de gamle mejerier i Vellev og Anbæk og samtidig opfordret borgerne lokalt i landsbyerne til at byde ind med ønsker og idéer til, hvordan de centrale pladser i byerne bedst kommer til sin ret.

- Vi har sat arbejdet med at bygge en ny hal i Hinnerup i gang, og vi har opført en ny skolehal i Hadbjerg – oven i købet med solpaneler på.

- Vi har i det hele taget sat et flot klima- og varmeplansarbejde i gang i Favrskov – et klimaarbejde som på én og samme tid tilgodeser miljøet og virksomheder i Favrskov.

På de mere overordnede linjer har Favrskov Kommune sat sit præg på udviklingen i det Østjyske Bybånd, som vi jo er en del af, hvad enten vi ønsker det eller ej.

I de forgangne år har vi ønsket at præge udviklingen, og vi har stået i spidsen for kommunesamarbejdet mellem de 19 kommuner i Region Midtjylland.

Vores engagement har placeret os side om side med Århus Kommune og Region Midtjylland, både når vi taler udbygning af Viborgvej, letbaneløsning og en Kattegatbro.

Alt sammen langsigtede indsatser til gavn for Favrskovs borgere og virksomheder – og indsatser, som har sikret, at Favrskov er en af Danmarks bedste kommuner at bo, leve og drive virksomhed i.

Nytåret 2010 markerer en særlig overgang for Favrskov.

Den første og nyeste tid rinder ud og bliver erstattet af en byrådsperiode nummer to, hvor rammer kan fyldes ud og indhold kan justeres.

Helt afgørende bliver det, at Favrskov Kommune allerede i 2010 får påvirket regeringen og KL til at justere de økonomiske forudsætninger for de nye kommuner.
Den økonomiske situation i Favrskov Kommune er uden tvivl den mest presserende opgave at få løst i 2010, og det er derfor bydende nødvendigt, at det nye byråd hurtigt ledes ind i den gode rytme og det brede samarbejde, som har præget Favrskovs første tid.

Lykkes det, tegner fremtiden for Favrskov lige så lys og levende som nattehimlen nytårsnat.

Med disse ord ønsker jeg alle borgere i Favrskov et rigtig godt nytår!

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.