Sne og kulde lægger en dæmper på tyveknægte
En tyveknægt fik ikke meget ud af natten fra onsdag til torsdag kl. 02.09 at forsøge indbrud i kiosken/minisupermarkedet ved OK tanken på Randersvej i Termestrup. Tyven har presset et par skydedøre op, men er formentlig stukket af, da alarmen i butikken gik.
Ved et indbrud i et dobbelthus på Terndrup Møllevej i Hornslet er der mellem onsdag eftermiddag og torsdag kl. 02.30 blevet brækket et badeværelsesvindue op og alt er blevet gennemrodet inde i huset. Politiet har for tiden ikke noget overblik over hvad der er blevet stjålet.
To indbrud i Mørke
En indbrudstyv har i tidsrummet fra mandag til torsdag brækket en terrassedør op til et rækkehus på Spurvestien i Mørke. Fra huset er der stjålet en lille møntsamling, som blev opbevaret i et værdiskab.
En lejlighed på Solvangsvej i Mørke blev fra onsdag eftermiddag til torsdag morgen udsat for et indbrud. Vinduet til soveværelset er blevet brækket op og der blev stjålet to julegaver, en flad og en blød, som var klar til at blive lagt under juletræet.