Politiets døgnrapport fra søndag til mandag
Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra søndag 13. december til mandag 14. december
Indbrud i villa i Tranbjerg
Søndag kl. 09.31: På Østerby Allé blev der i tidsrummet fra midnat lørdag til søndag kl. 09.00 stjålet en bærbar PC mrk. "HP" og en pung. Gerningsmændene kom ind ved at knuse en rude.
Indbrud i villa i Risskov
Søndag kl. 12.06: På Sandagervej blev der i tidsrummet fra lørdag kl. 18.30 til søndag kl. 11.15 stjålet en "PH" bordlampe og et pas. Gerningsmændene kom ind ved at knuse en rude.
Brandundersøgelse i Århus V
Søndag kl. 13.22: På Viborgvej blev politiet tilkaldt til et solcenter, hvor der var ild i en skraldespand, formentlig påsat. Ilden blev dog hurtigt slukket.
Indbrud i kontor i Harlev
Søndag kl. 15.21: På Lilleringvej brød gerningsmænd ind ad et vindue og stjal nøglerne til en Jeep Grand Cherokee. Herefter stjal de bilen, der holdt udenfor bygningen.
Indbrud i villa i Århus V
Søndag kl. 21.39: På Haslevangsvej blev der stjålet et 42" Plasma TV mrk. "LG". Et stuevindue var blevet opbrudt.