Moster Astas hus i Auning må vige for nye tider
En lille hvidkalket mønsterbrug var godt på vej til de evige husmandsmarker, da Lokalavisens udsendte forleden passerede Tårupvej 5 i udkanten af Auning. Taget var forsvundet, og fire mænd stod med værktøj og baksede ovenpå hele herligheden for at få gjort klar til at fjerne murværket også. En stor gul gravko foran det lille hvide hus var klar til at hakke tænderne i.
Lokalavisens udsendte fandt ejeren af huset, Mads Madsen, omme bagved, hvor han kom strygende om hushjørnet. I forbifarten nåede han lige at fortælle hovedtrækkene i historien om husmandsstedet og dets endeligt.
Moster Astas sted
Det lille hvide husmandssted har været i familiens eje i mange år. Mads' farmors søster, moster Asta,
(Asta Birkmann, red.),
havde haft huset og de 10 tdr. land, der hørte med, siden 1935. Mads' fars fætter, Søren Vestergaard, arvede huset i 1996, og efter et par år overtog Mads' grandfætter huset og halvanden tdr. land.
Her var det, at Mads Madsen kom til. Han lejede huset af grandfætteren, og boede til leje i seks år.
I 2004 købte han og hans Anja huset samt de halvanden tdr. land, der endnu hørte med.
For nogen tid siden begyndte Mads Madsen og Anja at opføre et nyt hus på grunden, et stort moderne rødstenshus med masser af plads og med panoramaudsigt over engområdet bagved.
"En helt fantastisk udsigt", fortæller Mads Madsen.
For en måned siden var det nye, røde hus klar til indflytning, og parret rykkede ind i dette sammen med deres lille barn. Nu havde moster Astas hus udtjent sin boligpligt.
Mange lykkelige stunder
Mads Madsen har tilbragt mange lykkelige stunder i moster Astas gamle hus.
Han har dog ikke grædt nogen bitre tårer denne dag over at skulle vælte det sted, han har kendt så længe og boet i i mange år.
"Det har været en proces. Jeg har brugt mange timer på at vænne mig til tanken. Men det er ok nu."
Mads Madsen fortæller, at husmandsstedet blev drevet med heste til langt op i tiden. Vand og el blev også lagt ind forholdsvis sent. På det tidspunkt havde de allerfleste naboer haft rindende vand og el i husene i lang tid.
I Mads' erindringer har han lagret billeder af besøg hos moster Asta, hvor der blev lavet mad på brændekomfuret i køkkenet, og hvor dyrene havde stald i den ene ende af huset, mens der i den anden ende var beboelse.
"Det var et virkelig hyggeligt sted at komme."