40-45 vinterdæk stjålet i Allingåbro
En indbrudstyv fik 40-45 vinterdæk med sig ved et indbrud i et værksted på Gl. Kirkevej i Allingåbro. Der er tale om mærkerne Gislavad og Continental.
Indbruddet skete i tidsrummet mellem 28. december klokken 18 og 29. december klokken 9. Gerningsmanden kom ind ved at bryde porten op ind til lagerhallen.
Det er ikke mere end en uges tid siden, at et lignende indbrud fandt sted i samme lagerhal.