Truck Center lukker i Grenaa
Adressen Rolshøjvej 1 i Grenaa huser på nuværende tidspunkt Volvo Truck Center. Men det er snart et overstået kapitel, da anlægget i starten af 2010 gradvist begynder at lukke ned.
Lukningen skyldes den overkapacitet, som nedgangen på transportområdet lider under, på grund af den finansielle krise.
"Vi er selvfølgelig ærgerlige over at skulle lukke et velfungerende anlæg, men vi føler at vi har rigelig kapacitet på vores anlæg i hhv. Århus og Randers til at kunne servicere vores kunder på Djursland på en tilfredsstillende måde," siger eftermarkedsdirektør for Volvo Truck Center, Henrik Torp Kristensen.