Brilleriet hjælper med nattesyn
En optiker i dagens Danmark må forny sig, lyder mantraet fra Brilleriet og dets ejere Lise Reese og Markus Berger. Derfor har de fornylig anskaffet sig en ny maskine fra Zeiss, der kan måle øjets "bugtninger" og derved hjælpe med at finde ud af om du er natteblind, og dermed bliver blændet af lys fra modkørende biler.
Og det er ganske simpelt for dig som brillebærer. Du sætter dig simpelthen i stolen og får lov til at kigge på en flot ballon i skyerne, mens maskinen måler på livet løs. Det færdige resultat er en farvepalette af dit øje. Hvis der viser sig at være områder med stærk natteblindhed kan optikere fra Zeiss i Schweiz dreje brilleglasset efter de steder, hvor du er mere blind end andre steder.
"Men det er ikke et tilbud vi giver til alle kunder. Det er ikke et salgstrick. De skal heslt have fordel af det," pointerer Lise Reese og Markus Berger, der vurderer at omkring halvdelen af folk med briller kan få glæde af brilleglas hvor der er taget højde for nattesyn.