Tredive år i børnehøjde
Kollegerne i Børnehaven Romlehøj siger om Inge-Lise Edvart, at hun er deres historiebog. Lokalavisens udsendte får lidt den samme fornemmelse efter at have siddet til højbords en torsdagsstund i julemåneden i den børnehave, der har dannet rammen om Inge-Lise Edvarts arbejdsliv de seneste tre årtier.
Alle vegne myldrer det med børn. De henvender sig med jævne mellemrum til børnehavens nestor, som med udpræget pædagogisk tålmodighed lytter til dem.
Og det har hun gjort længe. Inge-Lise Edvart har nemlig været med helt fra starten i 1979, da børnehaven på Bugtrupvej, der har Kolind Svømmebad som nærmeste nabo, havde sit startår.
Dengang hed den dog Kolind Daginstitution. Først for tretten år siden skiftede stedet navn til Børnehuset Romlehøj. Men det er ikke kun navnet der har forandret sig siden da. Inge-Lise Edvart har gennem årene mærket, hvordan både børnene, og også deres forældre er anderledes i dag.
Tiderne skifter
Og er der nogen der ved noget om børn, og dét at være forælder, må det være hende.
Udover at hun kastede sig over uddannelsen og kunne skrive uddannet pædagog på CV'et for ti år siden, er hun selv mor til tre og har før sin ansættelse som pædagogmedhjælper i Romlehøj, fungeret som dagplejemor.
"Børn i dag har mere fart på, og de kan ikke som i gamle dage sidde i timevis og klippe julepynt," siger Inge-Lise Edvart.
Hun tilskriver denne ændring, at hele verden generelt har fået meget travlt og mere fart på, og det smitter naturligvis af på børnene.
Sidste punktum
En medarbejder, der bliver på den samme arbejdsplads i tredive år, er efterhånden et særsyn.
Men for Inge-Lise Edvart har det været til stor fornøjelse."Glæden ved den daglige kontakt til børnene, og ikke mindst deres forældre har været en god grund til for mig at blive i Romlehøj. Jeg er jo kommet til at kende børnene lige så godt, som deres forældre gør."
Derfor er det heller ikke uden vemod, at Inge-Lise Edvart sætter punktum for sin tid i Romlehøj.
Selvom hun kun kan gisne om, hvordan livet som efterlønner bliver, er der dog intet der tyder på, at hun kommer til at kede sig.
Udover at fordybe sig i bøger og syning, glæder hun sig også til at hellige sig sine børnebørn, som efter bedstemors eget udsagn har været en smule forsømte.
Ingen tvivl om, at Inge-Lise Edvarts exit vil efterlade et tomrum. Hun var der, da mange af dem, der nu er forældre til børnehavebørn, selv var børn, og i en alder af toogtres, er hun blevet synonym med Romlehøj.
Af kollegaerne beskrives hun som et menneske, der ikke kender til sygedage, og som har været et trofast holdepunkt i mange år.
Selv siger hun, at kontakten til børn og kolleger vil blive dét, hun kommer til at savne mest.
Derfor kan hun heller ikke udelukke, at hun i fremtiden vil aflægge Romlehøj et visit i ny og næ.