Klar med en fælles kommuneplan

Der var ros til den aktive borgerinddragelse og det flotte arbejde af kommunens administration, men ris til Miljøcenter Århus, da byrådet godkendte den nye kommuneplan

Artiklens øverste billede

Det helt store skyts var kørt i stilling, da den nye kommuneplan var ude i offentlig høring tidligere på året. Der var arrangeret film, busture og møder i byer og landsbyer rundt om i kommunen. Byrådspolitikerne håber nu på, at den store borgerinddragelse giver ejerskab hos kommunens borgere, og byrådssalen havde mange rosende ord til kommuneplanens kvalitet og administrationens og planafdelingens store arbejdsindsats. Til gengæld var der masser af ris til Miljøcenter Århus. En stor del af de indsigelser, der er kommet til kommuneplanen, er netop fra Miljøcentet, som er en statslig myndighed med vetoret. De har indsigelser til sikring af grundvandet, som de, ifølge byrådspolitikerne, burde have fortalt om langt tidligere. Derfor er flere af de arealer, som i planen er udlagt til bolig og erhverv, blevet ændret til perspektivområder, som derfor ikke kan aktiveres. Arealerne skal først undersøges og grundvandssikres, før de kan bebygges, og undersøgelserne forventes først færdige i 2012. En skygge på en ellers meget tilfredsstillende proces. "Staten har ikke overholdt tidsfristen, og det er vi ikke tilfredse med. Det er betydelige områder, hvor den væsentlige planlægning er på plads, og vi må presse på for at få undersøgelserne lavet. Vi kan jo ikke byudvikle, hvis vi risikerer at ødelægge grundvandet, men undersøgelser skal på plads. Problemet er ikke kun her, men på landsplan, og nu har KL rejst sagen," sagde Jens Grønlund (V).

Det største, vi har lavet

I byrådet var der stor enighed med borgmesterens kommentarer. Både til administrationens flotte arbejde og risen til Miljøcentret. Også fra de Radikale, som dog havde et enkelt ændringsforslag med til byrådsmødet om et erhvervsområde i Ry. Det blev nedstemt, men roserne blev uddelt alligevel. "Det er noget af det største, vi har lavet i byrådet. En meget smuk proces. Det er grund til at rose administrationen og planafdelingen," sagde Tage Nielsen (B). Skanderborgs kommende borgmester, Jørgen Gaarde (A) var også ude med rosende ord til planen. "Planen har samlet os som kommune. Det kræver en kæmpeindsats, når flere kommuneplaner skal blive til én. I planen er der både byudvikling, plads til erhverv og en hensyntagen til naturen. Den hænger sammen fra nord til syd og fra øst til vest," sagde en tilfreds Jørgen Gaarde. Claus Leick (F) udtrykte stor begejstring for borgerinddragelsen, som partiet gerne ser brugt igen ved andre lejligheder.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.