Butikstyve med kosmetik i bagagerummet
To butikstyve blev kort efter tyverier fra Netto på Klostervej i Ry anholdt af politiet med en stor mængde stjålne kosmetikvarer. De to mænd, der begge er bosiddende i Skanderborg og henholdsvis 41 og 45 år vakte personalets mistanke under ophold i Netto tirsdag 29. december kl. 18.30. En vaks ansat tog derfor nummerpladen på den mærkeblå Ford Mondeo, som mændene var kørende i. Politiet kun kort efter anholde de to mænd og fandt under ransagning af bilen adskillige tyvekoster fra blandt andet Netto og Rema 1000.