Butiksrude knust af kanonslag
En butiksrude blev sprængt i stumper af stykker, da et kanonslag gik af på Klostervej i Ry onsdag 30. december kl. 00.14. Det benyttede en tyveknægt sig af, da vedkommende hapsede en fleecetrøje fra vinduesudstillingen. Trøjen blev efterfølgende fundet i passagen til p-pladsen, og vidner har set en mindre person i stor, mørk jakke løbe fra stedet.