Hjemvendt fra krig i Afghanistan

Det er sommeren 2009. John Vendelbo sidder på en stol, da der pludselig lyder et brag. John Vendelbo kaster sig ned på jorden for at undgå at blive ramt af skud eller granatsplinter. Men da han ligger på jorden, går det op for ham, at der hverken kan være granatsplinter eller kugler, for han sidder på en café ved Århus Å.
"Det var en genstand, som faldt ned fra et højt stillads, og det gav et brag, da den ramte jorden," fortæller John Vendelbo.
Oplevelsen viser, at det er svært for John Vendelbo at slippe, at han i seks måneder har været udsendt til krigszonerne Afghanistans Helmand-provins. 16. august 2009 kommer han hjem til Danmark igen.
"Det var rart at være hjemme, men også underligt. Igennem et halvt år havde man fået flere daglige adrenalinsus – når man gjorde sig klar til patrulje, når man blev beskudt, når man kom hjem fra kampen og var i live. Nu skulle man lave lektier og handle ind, og det gav en meget underlig følelse af rastløshed," fortæller John Vendelbo.
John Vendelbo oplevede under sin udsendelse, at fire danskere blev hårdt sårede. To af Johns bedste kammerater fik sprængt benene af. Den ene gang lå John Vendelbo selv på jorden og samlede vennens benstumper op. Men de voldsomme minder giver ikke John Vendelbo mareridt efter hjemkomsten.
"Jeg tror, jeg var godt forberedt på de voldsomme oplevelser. Jeg vidste, de ville komme derude, så derfor har jeg ikke mareridt. Men jeg kan godt mærke, at turen har ændret mig. Jeg er blevet mere alvorlig. Jeg kunne i starten blive virkelig irriteret på folk, som brokkede sig over petitesser. For eksempel folk, som sad i en restaurant, og brokkede sig over, at maden var forsinket. Jeg havde lyst til at råbe dem ind i hovedet, at jeg ofte slet ikke fik mad i Afghanistan."

Stadig uniformen på

John Vendelbo føler i de første måneder efter sin hjemkomst, at han har militæruniform på endnu.
"Hvis en fyr puffede til mig på en bar, så så jeg ham i et splitsekund som en Taleban-fjende. Jeg følte, at jeg stadig var en autoritet, som skulle sætte fyren på plads. Men efterhånden som tiden gik, blev den slags mindre og mindre."
John Vendelbo møder mange forskellige reaktioner på, at han har været soldat i Afghanistan. Nogle gider ikke høre om turen, nogle er nysgerrige, og nogle har fordomme.
""Har du slået nogen ihjel?" Det spørgsmål får jeg tit, og det irriterer mig. For hvad forskel gør det? Hvis jeg har, så var det fordi, jeg var nødt til det," siger John Vendelbo. Han har prøvet at blive overfuset af folk, som mener, han er et skidt menneske, fordi han har deltaget i krig.
"Så prøver jeg at forklare, at det ikke er op til mig at vurdere, om vi skal være i Afghanistan eller ej. Men det er vi altså, og jeg gjorde det bedste, jeg kunne. Jeg fortæller, at jeg også har været med til at starte projekter dernede – finansiere et dræn til en mark eller beskytte nogle lokale, som byggede en brønd for vores penge. Nogle gange ændrer folk holdning, når jeg fortæller," siger John Vendelbo.

Skole og fremtiden

I dag bor John Vendelbo i Århus V, og han er tilbage på skolebænken. Han er i gang med 10. klasse på VUC, og næste år vil han tage en HF samme sted. Oplevelserne i Afghanistan bliver svagere for hver dag, og John Vendelbo er nu igen en almindelig ung mand, som ser film, spiller Playstation og går i byen med vennerne. Men han afviser ikke, at han en gang vil udsendes igen.
"Jeg har et mærkeligt forhold til min tid i Afghanistan, for jeg kan huske, at jeg ofte hadede det som pesten, og jeg bare ville hjem. Men samtidig elskede jeg det. Det var et nemt liv, hvis man var god til det. Alt lå i faste rammer, og alligevel var der spænding hver dag. Spændende og uforudsigelige oplevelser, som var med til at modne mig og gøre mig stærkere.