Krig og genopbygning i Afghanistan

Afghanistan foråret 2009. John Vendelbo er en af de soldater, som sendes på "combatpatrulje" i Afghanistan. De danske soldater bor i militærlejren "Armadillo" i Helmand-provinsen. Når de er på patrulje i de nordlige områder, så ender de næsten altid i ildkamp med Taleban.
Så når de danske delinger fra Armadillo-lejren tramper ud af støvede veje mod Helmand-floden, løber de civile afghanere i sikkerhed. De ved, at skudvekslinger nu er lige om hjørnet. John Vendelbo fortæller om en af ildkampene.
"Vi gik på markerne, som var mudrede af vandet fra Helmand-floden, som løb tæt ved. Vi gik i markerne, for hvis vi brugte vejene, så ville Taleban se det, og så ville de lægge miner der. De miner ville de civile så træde på før eller senere. Men vi fik også skæld ud, når vi gik i markerne. Mange af dem var opiumsmarker, så bønderne blev sure, hvis vi trådte deres valmueplanter ned," fortæller John Vendelbo.
Pludselig bliver der løsnet skud. De danske soldater kaster sig på jorden og besvarer ilden.
"Der blev dræbt meget få under ildkampene. Det er nærmest umuligt at ramme nogen, der ligger i en grøft flere hundrede meter væk. Men vi havde den mulighed, at vi kunne kalde til vores base i Armadillo, som lå 3-4 kilometer væk, og de kunne så sende mortérgraneter mod Teleban, som lå lidt længere fremme," fortæller John Vendelbo.
Basen sender altså mortérgranater hen over hovedet på den danske deling, som kan følge granatnedslagene lidt længere fremme. Men danskerne er selv i fare, for talebanerne har omringet dem.
"Her brugte vi skyd og løb-taktikken, kan man sige. En del af os løb tilbage, mens de andre skød mod talebanerne. Bagefter løb næste gruppe i dækning, og sådan skiftes man til alle er ude," siger John Vendelbo.

Renmt vand til børnene

John Vendelbo sendes ikke kun ud på "combat-patruljer". Han er også med, når delingen er på cimic-patrulje (civil-military cooperation / civilt-militært samarbejde).
"Det var på disse ture, vi mødte Afghanerne, og det var en oplevelse. Vi fulgtes med nogle af de soldater, som havde fået en særlig uddannelse i at opsøge afghanerne og hjælpe dem med at finansiere opbygningen af landet. Man kan sige, at vi skulle finde nogle ærlige lokale, som ville landet det godt."
Den ansvarlige soldat på Cimic-patruljerne havde penge med, som kunne doneres til gode formål. For eksempel at bygge en brønd. Men det er ikke nogen enkel opgave at vide, hvem de ærlige mennesker i Afghanistan er. John Vendelbo fortæller, at der er givet penge ud, som bare er endt i lommerne på korrupte afghanere.
"Det er ikke lige som i Danmark, hvor man kan klandre en ansvarlig i kommunen, hvis noget ikke er i orden. Der er ikke noget gennemskueligt system. Man må bare stole på dem, som fortæller, at de vil bruge pengene godt. Heldigvis fandt vi nogle afghanere, som virkelig ville gøre en forskel og vi gav penge til, at de kunne bygge brønde til landsbyen og dræn til deres marker."
John Vendelbo var med på et hold, som på en dag fik igangsat hele 13 nye projekter i samarbejde med lokalbefolkningen. Det tal er, så vidt vides, ikke overgået.
"Den slags er virkelig fedt, for så giver det mening, at man er dernede. Og det er ofte svært at finde en mening, det skal jeg indrømme. Men når man så kommer forbi og ser, at der arbejdes med et projekt, som kan gøre en forskel for en masse mennesker, så er det en god følelse."

I lejren

Når John Vendelbo ikke er på patrulje eller står i et vagttårn, har han fri. Han sover, ser video eller chatter på nettet med venner og familie.
"Livet i en militærlejr kan være rigtig drengerøvshygge, men det kan også være pain in the arse. Der var rigtig mange dernede, som på grund af vores oplevelser og afsavn var irritable og fik vredesudbrud. En af de værste episoder var, da en dansk soldat fik sprængt begge ben af. Vores øverstkommanderende kom og sagde en masse sludder, og vi kunne høre, at han ikke en gang havde gidet sætte sig ind i detaljerne omkring ulykken. På det tidspunkt var der virkelig dårlig stemning, og flere soldater nægtede at gå på patrulje den kommende tid."