Telefonen reddede familiens liv

"Skal jeg ikke bare lade den ringe? Nu er jeg jo lige gået i seng, så det kan vel vente". Sådan cirka overvejede Charlott Mortensen situationen en fredag aften på Baunetoften 28 i Skævinge, da hun vågnede til lyden af en vibrerende telefon.

Heldigvis traf hun den beslutning, der reddede familiens liv.

Det var en meget fredelig aften på for Charlott og hendes to børn Malia på tre år og Matthias på syv måneder.

Hendes mand Claus var taget til julefrokost, på Oslobåden. Derfor besluttede Charlott sig for at gå tidligt i seng. Claus syntes dog, at han ville ringe hjem og sige hej.

Ved nitiden ringede telefonen i hjemme i Skævinge og vækkede Charlott. Hun tog den og fik sagt godnat til sin mand. Men der var noget, der ikke var helt, som det plejede at være. Der lugtede lidt underligt.

Malia havde lige fået lagt dræn i øret, så måske var det det. Hun lugtede forsigtigt til datterens ånde, men det var ikke det. Charlott besluttede sig for at lægge sig til at sove igen. Inden hun faldt i søvn igen, fortrød hun dog. Hun ville lige prøve at finde ud af, hvor den underlige lugt kom fra.

Den beslutning fik stor betydning. Da hun åbnede soveværelsesdøren, væltede en sky af røg nemlig ind. Og så gik det stærkt.

Styrtede ned af trappen

Soveværelset ligger på første sal. Først forsøgte Charlot at vække de to børn, men det gik ikke, så hun tog de to sovendebørn i sine arme og styrtede ned af trappen.

Ved foden af trappen forsøgte at hun at skubbe familiens hund Futte vågen, men det var meget svært. Samtidig kæmpede hun med at åbne den låste dør, samtidig med at hun holdt sine to børn. Alt imens røgen sved kraftigt i øjnene.

Til sidst kom Charlott, børn og hund endelig ud. Med hjælp fra naboerne fik hun alarmeret brandvæsenet: "Vi har boet her i tre år, og vi har ikke mødt alle naboerne, men nu kom de alle sammen - det er nabohjælp", fortæller Charlott.

Hun er taknemmelig for den hurtige hjælp fra naboer, der både hjalp med varme, indkvartering og tøj. Det sidste var nødvendigt, da de tre bogstaveligt talt kun slap afsted i det tøj de sov i, Charlott i t-shirt, Malia kun med ble på og Matthias i sit nattøj.

Branden blev slukket, men huset fik store skader. Ikke så meget på grund af brandskade, men især røgskader og varmeskader, der har ødelagt det meste af det indvendige.

Det vides endnu ikke, hvordan branden er opstået. Formentlig er en kogeplade blevet tændt, uden at det er blevet opdaget. Varmen herfra har så antændt noget, måske et stykke papir eller andet, og så har branden kunnet sprede sig.

Familien har en røgalarm. Men de var blevet taget ned, Batterierne skulle nemlig skiftes. Det nåede familien ikke. Det kan godt ærgre Charlott, som var den, der insisterede på at der skulle installeres røgalarmer.

Tyve minutter fra døden

I dag er familien på samme tid lykkelige og triste. De er lykkelige over at have reddet livet. Med den røgudvikling, som branden havde er det sandsynligt, at de tre simpelt hen var sovet ind, dræbt af en snigende røgforgiftning.

"Falck-redderen fortalte mig, at hvis Claus bare havde ringet tyve minutter senere, så kunne det have været for sent", siger Charlott tankefuldt. Nu slap familien uden de store skader.

Hunden Futte måtte dog på dyrehospitalet, da den havde inhaleret for meget kuldioxid. Katten "Djarnis" slap uden røgskader da den var udenfor, da huset brændte. Der var stor gensynsglæde, da Claus vendte tilbage fra julefrokosten. For ham blev ventetiden ekstra pinefuldt.

Charlott nåede nemlig kun lige at ringe at sige, at der havde været brand, men at familien havde det godt. Så skulle brandfolkene snakke med Claus, og der gik yderligere to timer, før han igen fik kontakt med familien. Han kunne intet gøre, bare vente og håbe på at familien havde det godt.

Familien er dog også triste over, i hvert fald for en tid, at have mistet deres hus i Skævinge. Det vil mindst tage 3-4 måneder at genopbygge huset, så man igen kan bo i det.

I mellemtiden er familien husvilde. Lige nu bor de hos Claus farfar og farmor i Fredensborg. Men de leder desperat efter en midlertid bolig i Skævinge. "Den skal være møbleret", siger Charlott, for familien har lige nu ingenting.

"Vores hus er i stykker"

Charlott er på barsel, og kan derfor være sammen med børnene. Men efter nytår melder problemerne sig for alvor. Hun skal tilbage til sit arbejde som aftenvagt i Allerød, og børnene skal kunne vende tilbage til deres institutioner i Skævinge. Det kan kun lade sig gøre, hvis familien kan bo i Skævinge eller meget tæt på.

Indtil det lykkedes prøver familien at tackle den uvante situation. Alt er væk, også børnenes legetøj, men der er i al hast blevet købt nyt. Samtidig er børnene så små, at de ikke helt forstår, hvad der er sket. Især for Malia er situationen svær, forklarer Charlott: "Hun forstår ikke hvad der er sket. Hun ved godt, at der er sket noget med huset. Som hun siger "Vores hus er i stykker", men hun forstår ikke at vi ikke kan komme hjem, og at hendes legetøj er ødelagt."

Derfor håber familien på at det kan lykkedes snart at finde en midlertidig bolig i Skævinge eller omegn, så hverdag kan blive lidt mere regelmæssig.
Hvis du som læser har lyst til, og kan hjælpe familien, kan du skrive til
redaktion@hip.dk
så vil vi sende din henvendelse videre til familien.