Hjertepatienter dør unødigt

"Jeg er sikker på, at der hvert år dør mennesker overalt i landet som kunne have været reddet, hvis bare man havde vidst, at der var en hjertestarter rundt om hjørnet." Dét siger Fredrik Folke, læge på Gentofte Sygehus.
Han har i en PH.D-afhandling analyseret hjertestop uden for sygehusene, for at man bliver i stand til at forudsige, hvor hjertestop kan forventes, alene ud fra et områdes demografiske karakteristika. Og han er ikke i tvivl om, hvor de bør hænge:
"De skal placeres, hvor der kommer mange mennesker, på ældrecentre, ved genoptræningsfaciliteteer og i idrætsanlæg, hvor risikoen for hjertestop er størst. Og på de steder, hvor det tager længst tid for ambulancer at nå frem, som for eksempel i Kulhuse. De steder, hvor man risikerer, at en ambulance tager mere end 10 minutter om at nå frem, vil det være en gevinst, hvis man kan hente en hjertestarter inden for tre-fem minutter," siger Fredrik Folke.
Han peger dog på, at mindst lige så vigtigt som placeringen af den, er det, at folk får kendskab til, at den hænger på væggen:
"Det nytter jo ikke noget, hvis den bare står i baglokalet eller på anden sal, og folk ikke foretager sig noget, fordi man har ringet efter en ambulance. "
"Den eneste behandling, der kan redde en patient med hjertestop, er brugen af en hjertestarter, hvad enten den så kommer med en ambulance, eller det er én, der er i nærheden. Hjertemassage og kunstigt åndedræt redder dig ikke - men det øger sandsynligheden for, at du kan genoplives, når hjertestarteren bliver brugt," forklarer Fredrik Folke.
Dét er dog ikke det samme som, at man lige så godt kan droppe hjertemassagen. For hvert minut, der går efter hjertestoppet, falder sandsynligheden for at overleve med 10 pct. pr. minut, hvis der ikke gøres noget overhovedet. Men med hjertemassage og kunstigt åndedræt bliver der fortsat pumpet ilt rundt i kroppen, og så falder overlevelseschancen kun med tre pct. pr. minut, inden der bliver brugt en hjertestarter. Derfor anbefaler han, at alle elever i folkeskolen lærer førstehjælp:
"Det har man for eksempel i Norge. Her giver forbipasserende førstehjælp i halvdelen af de tilfælde, hvor de oplever et hjertestop. I Danmark bliver der i tre ud af fire tilfælde ringet 112, uden man så gør mere, fordi folk er bange for at gøre noget forkert. Men ingenting at gøre er det mest forkerte, man kan gøre," siger Frederik Folke.
Mens indsatsen relativt let kan forbedres hos borgere og virksomheder, har det vist sig lidt mere speget at gøre dét, som for alvor ville batte ifølge Folke:
"Når man ringet til alarmcentralen, bør de have adgang til oplysninger om, hvor der hænger en hjertestarter, så de hurtigst muligt kan guide folk hen til hjertestarteren. Det beytder så, at man skal være sikker på, at hjertestarteren rent faktisk også hænger der fortsat, og at der er adgang til den, for det vil være fatalt at guide folk hen til en hjertestarter, som så ikke er der, eller man ikke kan komme ind til. Hidtil har man kun haft adgang til informationerne i København, men det er en løsning, som bør blive indført - og nok også vil det med tiden - andre steder landet."
Pt. ligger spørgsmålet om at give alarmcentralen adgang til oplysningerne om hjertestartere på justitsministerens bord, da alarmcentralerne de fleste steder -heriblandt i Nordsjælland - er placeret hos politiet.