Livet der går sin gang

Livet er en finurlig ting - mange græder når de presses ud i det, mødre mener, det gør deres børn voksne for hurtigt, nogle siger, det er løbet fra dem. Seneca sagde, at brugt rigtigt er livet langt nok.
Det er et smukt udsagn, og jeg var hurtig til at gøre mig enig, da jeg første gang stødte på udsagnet. Men ved eftertanke, hvordan bruger man så livet rigtigt?
I skrivende stund har jeg været udsendt som volontør for Folkekirkens Nødhjælp i 110 dage. Jeg har boet ved to forskellige familier, med to forskellige levestandarder, i to forskellige miljøer. Til trods for de mange forskelle i omgivelserne har en ting fulgt mig konstant; musikken fra barerne. Jeg har både på landet og i byen været fuldt af søde Zambiske rytmer og en endnu sødere lugt af den stærke lokale øl Chibutu.

Alkohol i Zambia

Alkoholisme er helt sikkert et middel for mange Zambiere til at lette hverdagen og sikkert for afrikanere generelt. For mig personligt vækker det stor frustration og undren, at nogle tilsyneladende spilder deres liv på den måde. Bonden ville kunne effektivisere og få større udbytte af sin jord, hvis han ikke brugte halvdelen af sin dag på druk.
Det undrer mig, at han ikke får det maksimale ud af sin jord, så han har muligheden for at forbedre levestandarden i fremtiden for familien - muligheden for at bringe dem ud af fattigdom. Men det virker, som noget han ikke tænker på - fremtid er en fremmed ting, der findes kun nutidsform i lokalsprogets grammatik.
Min filosofi er, at brugt optimalt er brugt rigtigt, men kan jeg sige, at han bruger sit liv forkert? Det er trods alt nemmere at tænke på fremtiden, når fremtiden eksisterer.